Chokolademousse med peanutbutter

nem peanutbuttermousse

Jeg er pjattet med peanutbutter og elsker at eksperimentere med det fede, salte jordnøddesmør i kager og andre søde sager. For nylig bød jeg på fire peanutbutterfavoritter i ‘Spis og Bo’ i Politiken. I får også lige én af dem her.

En vidunderlig let og luftig mælkechokolademousse med peanutbutter som salt medspiller. Moussen gemmer på små, knasende peanutstykker, der overrasker i hver eneste bid, og toppes med en silkeblød peanutganache som prikken over i’et.

Peanutbuttermoussen er måske ikke den mest julede opskrift, jeg kunne fiske frem fra gemmerne, men den er lidt for lækker til at gå i glemmebogen. Jeg håber, at du har en smadderdejlig december!

Søde julekram Maja

Chokolademousse med peanutbutter

4-6 personer

Ingredienser

Mælkechokolademousse:

  • 150 g mælkechokolade
    50 g peanutbutter, crunchy
    50 ml (mini)mælk
    150 ml piskefløde

Peanutbutterganache:

  •  50 g mælkechokolade
    20 g peanutbutter, creamy
    50 ml piskefløde

Pynt:

  • chokoladeperler
    peanuts
    rød skovsyre

Fremgangsmåde

Mælkechokolademousse:

  • Smelt chokolade og peanutbutter i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring mælk til kogepunktet i en gryde, og hæld det langsomt over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
    Pisk fløde til let skum, og vend lidt af det i chokoladen.
    Vend forsigtigt resten i.
    Fordel moussen i små glas, og lad den sætte sig i køleskabet natten over.

Peanutbutterganache:

  • Smelt chokolade og peanutbutter i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Stavblend evt. ganachen, og lad den køle en smule af.
    Fordel ganachen oven på moussen, og stil den i køleskabet i mindst en time.

Pynt:

  • Pynt med chokoladeperler, peanuts og skovsyreblade lige inden servering.
    Server moussen køleskabskold.

Tip: Om du laver ganachen lige inden servering (og serverer den som lunt modspil til den kolde mousse) eller fordeler den i glassene og lader den sætte sig i køleskabet inden servering, står dig frit for. Begge dele hitter.

Tip 2: Bryder du dig ikke om små stykker peanuts i din mousse, så erstat den crunchy peanutbutter med creamy. Jeg er vild med det – og gemmer også nogle gange bittesmå stykker chokolade i den… Se f.eks. denne chokolademousse med hasselnødder.

Peanut butter chocolate mousse

Serves 4-6

Ingredients

Milk chocolate mousse:

  • 150 g milk chocolate
    50 g crunchy peanut butter
    50 ml milk
    150 ml heavy cream

Peanut butter chocolate ganache:

  • 50 g milk chocolate
    20 g creamy peanut butter
    50 ml heavy cream

Decoration:

  • chocolate pearls
    salted peanuts
    red wood sorrel

Instructions

Milk chocolate mousse:

  • Melt chocolate and peanut butter in a bowl over a pan of simmering water (bain-marie) and remove bowl from heat.
    In a small saucepan, bring milk to a boil and pour over peanut butter chocolate mixture.
    Let sit for 1 minute.
    Using a rubber spatula, slowly stir in a circular motion, starting from the center of the bowl and working out to the sides, until the mixture is smooth.
    In a bowl, beat heavy cream until soft peaks form.
    Gently fold some of the whipped cream into the chocolate.
    Then fold in the remaining whipped cream.
    Divide mousse between small glasses and place in refrigerator overnight to set completely.

Peanut butter chocolate ganache:

  • Melt chocolate and peanut butter in a bowl over a pan of simmering water (bain-marie) and remove bowl from heat.
    In a small saucepan, bring cream to a boil and pour over chocolate.
    Let sit for 1 minute.
    Using a rubber spatula, slowly stir in a circular motion, starting from the center of the bowl and working out to the sides, until the mixture is silky smooth.
    Allow to cool slightly.
    Divide evenly between glasses on top of mousse.
    Put glasses back in refrigerator for at least one hour.

Decoration:

  • Decorate with chocolate peals, peanuts and wood sorrel just before servering.

(Opskriften er udviklet til og bragt i Politiken.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *