Chokoladeskeer

chokoladeskeer16

I er simpelthen for søde. Alle sammen.

Tak fordi jeg må lære jer bedre at kende. Jeg elsker-elsker-elsker det.

I har givet mig ondt i maven af grin! Hvem skulle have gættet, at der sidder en ostehapser, en hobbittå, en sæbeboblepuster og en broccoli på den anden side af skærmen?

Jeg har trukket to tilfældige vindere af kagekonkurrencen.

Hurra og tillykke til frøken Øl aka. Thilde og kagetrængende Trine!

I har hver vundet to billetter til Nimbs kagekærlighedsbord! Send mig straks en mail (på majaavase@gmail.com), så sørger jeg for, at I får jeres kagetrang tilfredsstillet!

Chokoladeskeer

Til slut vil jeg dele disse chokoladelækre skeer med jer.

De kan trylle kedelig varm mælk til vidunderlig varm chokolade – eller gøre kaffen mokkalækker.

Hvordan skeerne skal pyntes, er til fri fortolkning.

Og hvor mange, der skal i koppen, ligeså.

Mine skeer byder bl.a. på mørk chokolade med hakkede hasselnødder, mælkechokolade med kanel, mælkechokolade med pistacienødder, hvid chokolade med lakrids og hindbær og karamel med halvsalt.

Ha’ en fortryllende torsdag!

ChokoladeskeerChokoladeskeer

 

19 tanker om "Chokoladeskeer"

  1. Ida

    Det er simpelthen så fint! Og lige til det grå efterårsvejr. Må jeg spørge hvor du finder dine flotte skeer? :-)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Tusind tak, Britt! Jeg brugte en købekaramel, jeg havde stående. Men er sikker på, at du også kan lave en lækker selv med sukker og fløde!

      Svar
      1. Anne-Marie

        Den er i hvert fald en stor fornøjelse at sidde og læse. Hold da op det er en flot bog, med mange lækre opskrifter. Jeg er sikker på, der nok skal komme mange himmerigsmundfulde ud af den i lang tid frem over.
        Jeg havde glædet mig meget til at se opskriften på den tærte med karamel og chokoladeganache, som du havde postet som en teaser. Men der og et andet sted i bogen er der brugt karameller, og der sidder man lidt som læser og hved ikke hvilke karameller og kan man ikke lave sådan et karamellag selv fra bunden af? Men det var så også den eneste skuffelse jeg havde, da jeg guffede bogen.
        Så stort tillykke med en lækker “baby” nr. 2.

        Kærlig hilsen
        Anne-Marie

        Svar
        1. Maja Forfatter

          Tusind tak!! Det er jeg glad for at høre!

          Ang. karamellaget. Man kan sagtens lave det selv. Mange er bare bange for at springe ud i at lave karamel selv – derfor valgte vi en nemmere version. Du kan f.eks. bruge Werthers Cream Toffees.

          Det heldige er, at I altid kan stille spørgsmål til bogen på vores blogge :)

          Rigtig dejlig aften!

          Søde hilsner Maja

          Svar
          1. Anne-Marie

            Ja, det er fantastisk at kunne spørge jer. Har du et forslag til hvordan man kan lave karamellaget selv? Jeg er blevet allergisk overfor laktose, men det kan jo undgås ved at lave karamellen selv.
            Jeg har forsøgt at lave karameller med lakrids udfra din chokoladekaramel, med alm. Fløde var de rigtig gode, men med laktosefri blev de hårde som bolcher ved samme temperatur. Jeg ved ikke om det er det manglende mælkesukker der giver problemer. Jeg forventer selvfølgelig ikke at du lige ved hvordan opskriften lige skal være ift. Dette, men måske du har en ide om mængderne af ingredienser til alm. Karamellag, så kan jeg lege videre udfra dette.
            Noget af det hyggelige ved jeres bog er altså også at man så tydeligt kan fornemme og genkende jer begge to i den.
            Kærlig hilsen
            Anne-Marie

          2. Maja Forfatter

            Uhh, der sætter du mig på prøve! Jeg har desværre ingen erfaring med laktosefrie produkter. Ville ellers ønske, at jeg kunne hjælpe…

            Og hvor er det dejligt, at man kan fornemme og genkende mig og Anne i bogen! Det er vi meget glade for at høre! T A K !

  2. Emilie

    Ej, hvor kreativt! Og lækkert!

    Jeg har hindbærcoulis, marzipankage og chokoladecreme klar til ismaskinen ude i køleren..

    Det bliver skønt i aften til min søsters fødselsdag!

    KH: Emilie!

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Tusind tak, Emilie! Og hvor lyder det himmelsk med hindbærcoulis, marzipankage og chokoladeis! Mmmmmmm! Håber I nød det!

      Svar
  3. Valerie

    Hej Maja
    Jeg tilslutter Marlene og spørger til tilberedningen. Jeg er ikke særlig gode venner med chokolade, og tænker der må forskel på de forskellige chokolader:; Temperering etc. Mørk, Lys, Hvis og Karamel… Kunne der måske komme en kort beskrivelse på en enkelte?

    Som altid tager din blog pusten af mig :-)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      TAK! Det var sødt skrevet :)

      Jeg prøver at finde tid til at lave en lille fremgangsmåde til jer…!

      Søde hilsner Maja

      Svar
  4. Helle

    Så dit billede af skeerne på Instagram. Det giver lyst til straks, at invitere forårsgæster og servere choko skeer :-) Smukt…

    Svar
  5. Marlene

    Søde Maja,
    Hvordan har du lavet disse lækre chokoladeskeer? Blot ved at smelte chokoladen og hælde i skeen, og så drysse med ”pynt”? Det er jo den perfekte venindegave. Jeg tror dog, jeg vil købe nogle fine, billige skeer, og bruge dem i stedet. Så er der ikke alt besværet med at skulle have skeerne tilbage :-)
    Jeg glæder mig i øvrigt meget til at møde dig på tirsdag – næsten lige så meget, som jeg glæder mig til at prøve chokoladelækkerier fremtryllet af mesteren selv :-)

    Kh Marlene

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Marlene!

      Ja, jeg har bare smeltet forskellige chokolader, hældt dem i skeer og til slut pyntet! Jeg har også tænkt mig at bruge dem som værtindegaver. Det er da sjovere end en blomst, ikke? :)

      Søde hilsner Maja

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *