Hjemmelavet Bounty

Hjemmelavet bounty

Kokosmel + kondenseret mælk + chokolade = Bounty.  Mere simpelt kan det vist ikke blive.

En hjemmelavet Bounty tager kun få minutter at lave – og så smager den ti gange bedre end den, du køber i supermarkeder.

Så har du hang til Bounty, er det bare om at komme i gang! :)

Hjemmelavet bounty

10 barer

Ingredienser

  • 200 g kondenseret mælk
  • 150 g kokosmel + 100 g til pynt
    100 g Caraïbe fra Valrhona eller anden mørk chokolade

Fremgangsmåde

  • Kom kondenseret mælk og 150 g kokosmel i en skål, og bland det godt sammen.
    Form 10 aflange barer af massen, og stil dem i køleskabet et par timer.
    Smelt chokoladen i en skål over vandbad.
    Hak 100 g kokosmel fint imens.
    Dyp de kolde barer i den smeltede chokolade, og drys med kokosmel.
    Sæt barerne i køleskabet indtil servering.

(Indlægget indeholder affiliatelinks.)

Hjemmelavet bounty

52 tanker om "Hjemmelavet Bounty"

  1. Filippa

    Hej Maja!! jeg har efterhånden lavet bounty mange gange, og jeg har prøvet en masse forskellige opskrifter. Jeg kan ikke sige andet end at din er uden tvivl den bedste. Tusind tak for en henrivende blog, og en henrivnede bounty opskrift:-)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Ihh, du gør mig glad! Tusind tak for skøn feedback. Og tak fordi du følger med :) Dejlig sommer til dig!

      Svar
  2. Johnc859

    Greetings! Very useful advice within this article! It is the little changes that make the most important changes. Many thanks for sharing! abeegfagcdbd

    Svar
  3. Ninna

    Hejsa!
    Ved du om man kan fryse dem? Jeg tænker bare for min figurs skyld er det nok godt nok at de ikke alle skal spises inden for få dage. :-P
    Ninna

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Ninna
      Jeg tror godt, at man kan fryse dem, men jeg ville nok hellere lave en mindre portion – eller forære nogle til naboerne :) Jeg synes nemlig altid, at ting smager lidt mindre godt efter en tur i fryseren :) Rigtig god fornøjelse! Og god weekend!
      Søde hilsner Maja

      Svar
  4. Cecilie

    Hej Maja.

    Glædelig jul og godt nytår til dig og din familie.

    Jeg vil bare sige tak for alle de lækre opskrifter du har herinde. Du sørger for en masse godter til min nytårsaften og hverdagen generelt. Jeg har lavet nogle af dine bounties og mine klassekammerater var helt oppe at køre og spiste dem alle med det samme. De har alle fået din hjemmeside, og nu har de også gang i at lave nogle af alle dine lækkerier.
    Så jeg vil bare sige tusind tak for din fantastiske blog! :-)

    Knus Cecilie

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Cecilie!

      Tusind tak for din dejlige kommentar! Den har lige givet mig et stort smil på læben! Jeg er meget glad for, at mine opskrifter kan sprede glæde!

      Rigtig godt nytår! Jeg håber, at du vil blive ved med at følge med herinde :)

      Søde hilsner Maja

      Svar
  5. Jeanette

    Jeg har lavet denne masser af gange og de forsvinder som dug for solen. Det er ikke et problem at fryse dem. Jeg laver dem i konfektforme (af silikone) smelter lidt chokolade i hver, lader det størkne lidt, putter en “kugle” kokosmasse ned i og smeltet chokolade igen på (evt en anden slags, lys, hvid etc) stiller dem i koldt til størkning. De er super gode og tager jo ingen tid. Er før blevet spurgt hvor man køber dem :))))

    Svar
  6. charlotte

    Hej Maja

    Tænkte om du har prøvet om det er muligt at bruge den lyse chokolade som i købe bounty?
    den er jo noget sværere at overtrække med, så måske ikke så let lige til dette tænkte jeg.

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Charlotte

      Du kan sagtens bruge lys chokolade i stedet for. Finder du en lys chokolade af god kvalitet, er det ret nemt at overtrække!

      Ha’ en vidunderlig weekend!

      Søde hilsner Maja

      Svar
  7. Nanna

    Hej Maja, nøøj de er lækre;)
    Har du et fif til at få chokoladen pænt ud over kokosmassen. Skal det pensles på eller vender/dypper du kokosbaren i chokoladen. Synes kokosbaren smuldre let når den kommer i kontakt med det smeltede chokolade.

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Jeg drypper kokosbaren i chokolade. Her er to råd: 1. Dyp først kokosbaren, når den er kold og stivnet helt. 2. Sørg for, at chokoladen ikke er for varm. Med en kold kokosbar og en ikke for varm (gerne tempereret chokolade) og et hurtigt ‘dyp’, burde det gå smertefrit :)

      Svar
  8. Mads

    :) dine opskrifter, ser fantastisk gode og skønne ud :) jeg må i gang med at prøve tingene af. :)

    Svar
  9. Mads

    Hej Maja, jeg ville spørger dig, omkring med den kondenserede Mælk, bruger du den der masse uden at dåsen er kogt eller koger du først dåsen inden du bruger mælkemassen??

    Mange Mange søde tanker og knus fra
    Mads. :)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Hej søde Mads!

      Jeg bruger massen direkte fra dåse – den skal ikke koges til karamel, når man skal lave Bounties. Rigtig god fornøjelse!

      Søde hilsner Maja

      Svar
      1. Mads

        :) Hej igen, Mange mange mange tak for svaret, nu er jeg mere med ind i tngene, det er rigtig godt… så nu ved jeg hvad jeg skal gøre når man laver dem.. Mange tak, og god dag til dig :)

        Svar
  10. Kathrine

    Hej Maja.
    Bruger du noget bestemt kokosmel til disse lækre sager? -og er der noget kondenseret mælk der er bedre end andet?
    :) Kathrine

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Jeg har brugt øko-kokosmel, men du kan bruge lige det, du lyster! Det samme med kondenseret mælk.

      Rigtig god fornøjelse!

      Svar
  11. Julie

    Hej Maja

    Uha jeg er spændt på at prøve denne opskrift her i påsken :-)

    Elsker Bounties og Snickers… Kan du måske hjælpe med idéer til hvordan man laver en hjemmelavet Snickers??
    Kunne godt tænke mig at prøve at skifte det lyse chokoladeovertræk ud med mørk chokolade, men bortset fra det er jeg lidt på bar bund..

    Mange hilsner fra Julie

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Julie

      Jeg har faktisk prøvet at lave hjemmelavet Snickers et par gange. Det er en lidt kompliceret proces. Hvis du har mod på at springe ud i det alligevel, vil jeg gerne se, om jeg kan få tid til at lave en portion snart igen og lægge på bloggen :)

      Søde chokoladehilsner Maja

      Svar
      1. Julie

        Det må du meget gerne! Jeg er klar på en udfordring ;-) Glæder mig til at se hvad du ellers finder på at servere her på bloggen :-)

        God påske
        Hilsen Julie

        Svar
  12. Sofie

    Hejsa…

    jeg skal snart i gang med flere af dine kreationer, men jeg er lidt i tvivl om, hvordan man bedst overtrækker med chokolade, så det ser pænt ud. Hvordan gør du det nemmest med Bountierne, og hvad gør du, hvis du skal overtrække en konfektkugle?

    Mange hilsner
    Sofie

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Jeg smelter og temperer chokolade en i stor skål og dypper de enkelte konfektstykker ned i (med en gaffel) og lader det dryppe godt af, inden jeg sætter det på en plade beklædt med bagepapir.

      Håber det var udførligt nok? Ellers skriver du bare igen! :)

      Choko-hilsner Maja

      Svar
  13. Camilla

    Hej Maja
    Hvor længe tror du sådan en omgang Bounty kan holde sig? Jeg skal nemlig først bruge dem om noget tid, men har lyst til at lave dem nu :)

    Svar
      1. Camilla

        Skal bruge dem d. 18. december til en lille gave, og så skulle de jo gerne holde sig bare et par dage derefter.. Lavede en portion i går for at teste dem af – og de er allerede væk, så tror ikke holdbarheden bliver et reelt problem :) For uh hvor var de gode – og vildt simple jo

        Svar
        1. Maja Forfatter

          Haha, sådan er det også altid i mit hus ;) Problemet er, at der er alt for mange nisser i køleskabet.

          Smadderdejlig aften til dig!

          Svar
    1. Kitt Gravesen

      Hej,

      Ved du om man kan fryse dem? Ville lave 100 stk til barnedåb, men har ikke tid i ugen op til…;)

      Og tak fordi du deler dine gode opskrifter..:)

      Svar
      1. Maja Forfatter

        Kære Kitt

        Jeg har ikke selv prøvet at fryse dem, men vil nu godt mene, at man kan. Hvis du har mulighed for at lave dem cirka en uge før, ville jeg råde dig til at gøre det og så opbevare dem i køleskabet indtil barnedåben. Det tror jeg giver et bedre resultat :) Håber det var en lille hjælp!

        Søde hilsner Maja

        Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Marianne

      Det tror jeg desværre ikke, at du kan. Kondenseret mælk er meget klistret, fordi den indeholder sukker – og jeg tror ikke, at soyamælken vil kunne holde sammen på det.

      De bedste chokoladehilsner Maja

      Svar
  14. Kristina

    Lækre ser de i hvert fald ud! Det der kondenseret mælk der? er det noget man kan få i supermarkeder eller hvordan med det? kan man bruge almindelig mælk ? super gode opskrifter du har, der er da lige et par stykker eller 30 jeg skal prøve i fremtiden :)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Kristina
      Kondenseret mælk indeholder sukker og kan derfor ikke blot erstattes med alm. mælk. Men du kan få kondenseret mælk i de fleste store supermarkeder (og i lokale grønthandlere). Min Føtex og Kvickly sælger dem f.eks. Håber du finder det et sted.
      Og tusind tak! Jeg er glad for, at mine opskrifter kan friste :)
      De bedste chokoladehilsner Maja

      Svar
  15. C

    Hvad gjorde du med resten af dåsen med mælk?
    Kan man ikke bare lavet dobbelt portion? Tror nemlig ikke jeg får brugt en halv dåse, hvis den bare står og kigger i køleskabet. Så hellere bruge det hele på en gang! :-)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Du kan sagtens lave dobbeltportion. Det plejer på ingen måde at være svært at få de hjemmelavede Bountys afsat ;)

      Svar
    1. Maja Forfatter

      Mange tak, Stella. Jeg vil nok sige 10 små barer – plus minus :) Rigtig god fornøjelse! Håber de vil falde i din smag! :)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *