Karamelliseret hvid chokolade

Karamelliseret hvid chokolade

Jeg har spist den smeltet direkte fra fadet.

Fyldt den i min ismaskine med mælk og sukker og fået den sødeste cremede karamelis.

Blandet den med øko-fløde og fremtryllet top-lækre trøfler.

Brugt den som fyld i fine guld-macarons.

Pyntet med den på kager og desserter.

Karamelliseret hvid chokolade, jeg er vild med dig.

Og jeg bliver aldrig-nogensinde-never-ever træt af dig.

Hjerterne på billedet er karamelliseret Amedei Toscano White tilsat havsalt.

Flere af jer har efterspurgt opskriften, så nu får I den.

Et lille drys passionsfrugtpulver oven på chokoladerne er ej heller en dum idé. Eller små hindbærstykker.

Ha’ en fantastisk fredag fuld af det, du drømmer om.

Karamelliseret hvid chokolade

Fremgangsmåde:

Hak en ønsket portion hvid chokolade groft. (Det er vigtigt, at du bruger en hvid chokolade af god kvalitet! Ellers vil karamelliseringen gå i vasken.)

Fordel chokoladen på en bageplade beklædt med bagepapir eller i et ovnfast fad.

Bag den ved 120 grader i cirka en time. (Evt. mere.)

Rør rundt i massen hver 10’ende minut.

Bliv ikke bekymret, når massen begynder at klumpe. Det skal den. Den vil karamellisere og blive flydende senere.

Bland en knivspids havsalt i massen, og lad den køle lidt af.

Fyld den så i en chokoladeform, og sæt den på køl.

Pynt de færdige chokolader med et drys havsalt, frysetørret passionsfrugtpulver eller dit favoritpynt.

Spis dem i sødt selskab!

28 tanker om "Karamelliseret hvid chokolade"

  1. helle

    Nu er jeg her igen.
    Hvorfor i alverden vil det ikke lykkes for mig.
    Jeg bruger den lækre hvide valhrona og følger sirligt din opskrift. Men det bliver på intet tidspunkt flydende af nogen art – det klumper sammen og der bliver det, lige meget hvad.
    Tager man en klump kan den hverken smeltes senere i chokoladesmelteren eller noget i den dur :(

    Jeg vil SÅÅÅÅ gerne smage det, men det vil bare ikke lykkes og tror jeg har forsøgt med snart et kg chokolade.
    Det er da utroligt, jeg kan lave alverdens ting i køkkenet, men dælme ikke om jeg kan lave det her!!

    Gråhår pibler frem!!
    Glædelig baghjul og tak for din dejlige side og din søde måde at skrive på… man bliver i så godt humør :)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      :) Dejligt, at jeg kan gøre i godt humør – selv når den karamelliserede chokolade kikser! Jeg har planer om at lægge en step-by-step-karamelliseret hvid chokolade-video på bloggen snarest! Håber den kan hjælpe dig! :)

      Rigtig godt nytår, søde du!

      Søde hilsner Maja

      Svar
      1. helle

        Det vil jeg glæde mig meget til.
        Jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvad jeg gør forkert og jeg har efterhånden prøvet mange gange.
        Jeg bruger meget chokolade så ser ikke mig selv som tabt bag en vogn, men alligevel kan jeg ikke få det her til at lykkes.

        Heldigvis kan jeg så øve mig på en masse andet herinde indtil din video kommer.
        Tak

        Godt og choklade fyldt nytår

        Hilsen
        Helle

        Svar
        1. Maja Forfatter

          :) Håber du får succes med andre ting imellemtiden! Og så skynder jeg mig at få den video på ;)

          Også rigtig godt og chokoladelækkert nytår til dig! :)

          Svar
    2. Jimmi

      Tror du skal prøve at tage chokoladen ud af ovnen, selvom den ser forkert ud – det er først derefter den bliver flydende igen.
      Det var ihvertfald sådan det virkede for mig:-)
      De smager himmelsk.

      Svar
    3. Anna

      Jeg troede også, min karamelliserede hvide chokolade var gået i vasken. Det var helt klumpet og mat i ovnen, men da jeg tog det ud af ovnen og fra det ovnfaste fad over på et stykke bagepapir og rørte det sammen begyndte det al smelte sammen til en ensartet, helt blank masse. Mon du også bare skal gøre det samme?

      Svar
      1. Maja Forfatter

        Jep, det er lige præcis det, man skal. Bare røre, mose, mase løs! Så smelter det sammen igen og bliver drønlækkert :)

        Svar
    1. Katrine

      Og hvordan bliver konsistensen af den karamelliserede hvide chokolade. Størkner det helt som chokolade eller er det mere flydende karamel-agtigt?

      Svar
  2. LiseH

    Hej Maja, har lige opdaget denne blog, dejligt inspirerende :-)
    Jeg kan varmt anbefale at bruge Valrona chokolade, jeg er også lidt af en chokolade freak så jeg har både den mørke 64%, 66%, 70%, 72% og den hvide, og jeg for altid rigtig gode resultater med denne kvalitet.
    Håber det hjælper lidt
    Tak for alle de dejlige opskrifter, nu får jeg blod på tanden igen.. igen :-)

    Svar
  3. Joy

    Øv, det lykkedes ikke for mig denne gang. Chokoladen klumpede sammen, blev grynet og aldrig flydende. Smagen er ellers karamel agtig og lækker, men konsistensen er ikke ligefrem chokolade-agtig.
    Tror du det udelukkende skyldes chokoladens kvalitet eller kan jeg have gjort andet forkert?
    Jeg anvendte Magasins egen hvide chokolade, jeg kunne ikke finde Amedel….

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Jeg har ikke prøvet med Magasins egen chokolade, men jeg tror, at det er derfor. Spørg efter Amedei næste gang – jeg ved, at det gemmer sig på hylderne i Mad&Vin-afdelingen :)

      Svar
  4. Pernille

    Jeg har netop lige opdaget denne blog, og TAK for det.
    Hvor er der mange lækre og inspirerende ting, som jeg helt sikkert skal kaste mig ud i at prøve! :-)
    Og sikke en fin hjemmeside!
    Nu vil jeg kaste mig i krig med den karamelliserede chokoladeis :)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Og TAK for din dejlige kommentar. Den varmer på denne kolde dag! Jeg håber, at du vil blive ved med at følge mit lille chokoladeunivers :)

      Og virkelig godt valg at starte med denne is. Jeg elsker den! :)

      Søde chokohilsner Maja

      Svar
  5. Mari

    På stående fod synes jeg kun at have set Lindt, Odense og Toblerone i hvid chokolade… Kan det bruges….?

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Uhh. Tror desværre ikke det bliver ligeså godt med de chokolader. Men du kan evt. prøve det af? Det skal nok kunne spises alligevel :)

      Svar
  6. Mari

    Kan du anbefale andet godt hvid chokolade? Noget som os der ikke er fra storbyen kan skaffe…,?

    De her skal 100% laves når jeg giver mig selv lov til at forkæle, ja, mig selv:-)

    Elsker hvid chokolade og stort set alt med karamelsmag, så der her må lige være noget for mig:-)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Selvforkælelse er vigtigt! Det er også noget, jeg ynder meget! :) Jeg kender ikke til udvalget i din by, men hvis du nævner nogle chokolademærker for mig, så kan jeg sige, hvad jeg vil anbefale. Alternativt kan du købe Amedei på http://www.chokomania.dk og få det sendt direkte til din dør :)

      Og ja! Så er det helt sikkert LIGE noget for dig! :)

      Svar
    1. Maja Forfatter

      Det bestemmer du helt selv. Men jeg vil råde dig til at tage en del. Ellers fortryder du det :D I hvert fald et par 100 gram :)

      Svar
    1. Maja Forfatter

      Jeg besvimer også lidt hver eneste gang, jeg tager en bid af den karamelliserede hvide chokolade :D Håber du bliver lige så vild med det som mig :) Rigtig god weekend, Piskeriset ♥

      Svar
  7. Ann Demant

    Karamelliseret hvid choklade er helt fantastisk og kunne virkelig godt tænke mig at afprøve det i is. Kan du anbefale en ismaskine?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *