Kirsebærkage med lakrids

Nytårsdessert: Kirsebærmoussekage med lakrids

… og måske årets nytårsdessert? Det er aldrig for tidligt at tænke på den, hvis du spørger mig…

Kagen består af en saftig og chewy lakridsmandelbund med strejf af salt toppet med små bomber af syrligsød kirsebærmousse og glitrende kirsebærchokoladelakridser. Kirsebærmoussen er vi lige nødt til at tale lidt mere om: Den er – uden at lyve – den lækreste bærmousse, jeg nogensinde har smagt. Syrligsød og ekstremt silkeblød. Sådan én, som smelter helt særligt på tungen og som man slet ikke kan få nok af…

Kagen er kreeret til Hr. lakridskonge – Johan Bülow – og den er at finde som gratis postkort i alle hans butikker – ikke kun i Danmark, men verden over. Kagen er mit bud på en festlig nytårskage, og den smager simpelthen så godt, at jeg også deler opskriften i næste udgave af Magasinet Lækkerier. Det fine kage-bage-magasin, som jeg laver sammen med de to drøndygtige damer, Mika og Mia. Næste nummer udkommer på torsdag og er fuld af sure jule- og nytårslækkerier. Glæd jer!

Nå, tilbage til kagen! Selv om kirsebærkagen ligner en million, er den ikke spor svær at lave. Både bund og mousse kan med fordel laves et par dage før, så kagen kun skal samles og pyntes på selve dagen.

Nytårsdessert: Kirsebærmoussekage med lakrids

Jeg håber, du har den dejligste weekend. Vores fejres med et hus fuld af flyttekasser og fem (!) timer i IKEA. På en lørdag. Det er ALT for længe… med mindre du spørger IKEA-entusiasten Sia. Heldigvis er vi stadig gift. Altså min mand og jeg.

De sødeste hilsner,

Maja

Kirsebærmoussekage med lakrids

6-8 personer

Ingredienser

Kirsebærmousse:

  • 2 blade husblas
    50 g kirsebærsirup fra Amarena Fabbri
    50 g sukker
    saft af 1/2 citron
    korn af 1/2 vaniljestang
    100 ml piskefløde
    100 g skyr

Mandelbund med lakrids og salt:

  • 150 g smuttede mandler
    150 g sukker
    1 1/2 tsk rålakridspulver fra Johan Bülow
    1/3 tsk salt
    75 g æggehvider

Pynt:

  • 15-20 ROSE GOLD (kirsebærchokoladelakridser) fra Johan Bülow
    1/2 tsk rålakridspulver fra Johan Bülow
    rød skovsyre
    evt. lidt spiseligt glimmer

Fremgangsmåde

Kirsebærmousse:

  • Udblød husblassen i koldt vand.
    Kom kirsebærsirup, sukker, citronsaft og vaniljekorn i en gryde, bring det til kogepunktet og tag gryden af varmen.
    Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme sirup.
    Fortsæt med at røre, til sukkeret er opløst.
    Lad siruppen køle af til håndvarm.
    Pisk fløden til let skum i en stor skål. (Overpisk endelig ikke.)
    Tilsæt skyr, og pisk det forsigtigt sammen med fløden.
    Vend forsigtigt den håndvarme kirsebærsirup i med en dejskraber.
    Fordel moussen i halvkugle-silikoneforme (gerne forskellige størrelser), og kom dem i fryseren i min. 2 timer eller natten over.

Mandelbund med lakrids og salt:

  • Rist mandlerne i ca. 5 min ved 200 grader, til de er godt gyldne, og lad dem køle af.
    Blend halvdelen af mandlerne til mel, og hak resten groft.
    Rør mandelmel, grofthakkede mandler, sukker, rålakridspulver og salt sammen i en skål.
    Tilsæt æggehvider, og pisk det hele godt sammen.
    Beklæd bunden af en springform (18 cm i diameter) med bagepapir, og fordel dejen heri.
    Bag bunden i ca. 20 min ved 175 grader, til den er godt gylden.
    Lad den køle helt af.

Samling og pynt:

  • Tag de frosne kirsebærmoussebomber ud af formen, og placer den straks oven på mandelbunden.
    Lad kagen tø op i køleskabet i min. 2 timer.
    Pynt med ROSE GOLD, skovsyre, rålakridspulver og evt. glimmer lige inden servering.

Tip 1: Du kan sagtens lave den store kage om til flere små. Jeg har bl.a. tryllet den til 2-personers kager (i 12 cm’s forme) – med stor succes!  

Tip 2: De små halvkugle-silikoneforme, som jeg har brugt, er hhv. 3 cm, 4 cm og 5 cm i diameter. De kan bl.a. købes i Kunst og Køkkentøj.  

Tip 3: Kagen er uden mel og gør derfor mange glutenallergikere glade.

Cherry liquorice cake

Serves 6-8

Ingredients

Cherry mousse:

  • 2 sheets of gelatine
    50 g cherry syrup, by Amarena Fabbri
    50 g sugar
    juice of 1/2 lemon
    seeds from 1/2 vanilla bean
    100 ml heavy cream
    100 g skyr

Almond cake with liquorice and salt:

  • 150 g blanched almonds
    150 g sugar
    1 1/2 tsp raw liquorice powder, by Johan Bülow
    1/3 tsp salt
    75 g egg whites

Decoration:

  • 15-20 ROSE GOLD (cherry choc coated liquorice), by Johan Bülow
    1/2 tsp raw liquorice powder, by Johan Bülow
    wood sorrel
    edible glitter (optional)

Instructions

Cherry mousse:

  • Soak the gelatine in cold water.
    In a saucepan, bring cherry syrup, sugar, lemon juice, and vanilla seeds to a boil and remove from heat.
    Wring the gelatine free from water and stir it into the warm syrup.
    Let the syrup cool until lukewarm.
    In a bowl, beat heavy cream until soft peaks form.
    Stir in the skyr.
    Gently fold in the lukewarm cherry syrup.
    Spread the mousse in half-sphere silicone moulds (ideally different sizes) and freeze for at least two hours or overnight.

Almond cake with liquorice and salt:

  • Toast the almonds for approximately 5 minutes at 200 degrees C until golden.
    Let cool completely.
    Blend half of the almonds into almond flour and chop the rest coarsely.
    Mix almond flour, chopped almonds, sugar, raw liquorice powder and salt together in a bowl.
    Add egg whites and beat until combined.
    Line the bottom of a springform (18 cm in diameter) with parchment paper and transfer batter into the form.
    Bake for approximately 20 minutes at 175 degrees until golden.
    Let cool completely.

Assembly and decoration:

  • Place the frozen cherry mousse bombs on top of the almond base and let the cake thaw in the refrigerator for at least two hours.
    Decorate with ROSE GOLD, sorrel, raw liquorice powder and, if desired, glitter just before serving.

Note: The cake is gluten-free.

40 tanker om "Kirsebærkage med lakrids"

  1. Lise Dølrath

    Hejsa Maja,
    tak for en skøn og inspirerende blog:)
    Kan jeg lave “bomberne” i dag til gæsterne på lørdag?
    Altså bare lade dem blive i fryseren til lørdag formiddag.
    Hvor høj blir’ bunden”ungefähr”?
    Kan jeg kombinerer med dine lakridsganache toppe? Bor i udlandet og kan desværre ikke skaffe Bülow;(
    Er spændt på resultatet:)
    God aften til dig og dine..kh. Lise.

    Svar
  2. Cecilie

    Hej Maja.
    Jeg nyder simpelthen sådan at følge dig og alle dine utroligt smukke og yndige kreationer.
    Jeg har et spørgsmål vedr. moussebomberne: hvordan får du dem til at skinne så fint? Jeg tænker om du smører silikoneformen med noget, eller?
    Mange hilsner fra Cecilie

    Svar
  3. ELOISE

    Hej Maja! Unfortunatly i’m learning swedish and not danish, my bad :(.

    I’ve been trying to figure out, but what the hell is “shun”??

    Thank you so much,
    an admirer, from France

    Svar
  4. Jeanette Rindorf Trolle

    Wow, det var så verdens bedste nytåesdessert! Mine gæster elskede den, og det gjorde jeg også :) Tak for evig god inspiration! Du er min kage-guru, og det er sjældent jeg kigger andre steder end på din blog for nye ideer og inspiration!

    Svar
  5. Mie

    Hej Maja

    Super lækker og fin kage, lavede den til nytårs desserten. Det var en stor succes. Mine mousse kugler blev dog ikke lige så blanke dom dine, tænker om der er et tip på at få den blanke overflade…
    Godt nytår

    Svar
  6. Mia Bahnson

    Så er den i fryseren og glæder mig til at servere den i morgen :) der står den skal tø op min 2 timer i køleskab, men hvor længe kan den holde sig i køleskabet? Kan den godt stå længere end de 2 timer?

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Så sejt! Ja, den kan sagtens stå i køleskabet i længere tid. Du kan tage den ud af fryseren allerede om formiddagen, hvis du vil. Bare sørg for, at den ikke står lige ved siden af den stærke ost eller pølse ;)

      Håber sådan du og dine gæster bliver vilde med kagen! OG desuden får en mega festlig aften!

      Søde hilsner Maja

      Svar
  7. Heidi Korsholm

    Min første omgang kagebund fik heller ikke nok – og det resulterede i at jeg ikke kunne få den løsnet fra bagepapiret. 3 min ekstra i ovnen gjorde en forskel og tålmodighed med først at tage papiret af, når kagen var helt kold.
    Jeg er dog lidt overrasket over, at kagen er ret flad. Jeg ville nok en anden gang vælge en mandelbund, som også får lidt højde på sig.
    Glæder mig til at sætte hele kagen sammen i morgen:-)

    Svar
  8. Julie

    Skal moussen i fryseren for at få den fine form? Eller kan man snyde og blot komme det i køleskabet og så smøre det på bunden?

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Julie
      Kagen vil ikke få det fine, skarpe look uden formene. Men du kan bruge alle slags silikoneforme. De behøver ikke være halvkugleformede. Og heldigvis koster formene ikke særlig meget. Under 100 kr.
      Kh Maja

      Svar
  9. Sarah Maria Jensen

    Hej Maja, nu er jeg her igen igen (mig Sarah fra Instagram som spurgte til en gluten/laktosefri kage hihi – jeg ville lige spørge til de fine lyserøde glimmer kugler, har du selv lavet dem eller er de købte? Og er de købt i den farve? Tror det bliver denne her jeg ender med at lave!
    Knus Sarah ?

    Svar
    1. Sarah Maria Jensen

      Og når nu vi er 9 personer Ca. Så er 6-8 for lidt men dobbelt er vel også for meget? Hvordan ville du gøre det?

      Svar
      1. Maja Forfatter

        Kære Sarah

        Du kan overveje at lave bunden lidt større? Der er vist moussebomber nok til en 20 eller 22 cm bund. Alternativt kan du lave dobbeltportion af det hele (og altså lave to kager) og gemme resterne til dagene efter (eller i fryseren). Det er jeg ret sikker på, at du ikke vil fortryde! :)

        Rigtig god fornøjelse!

        Søde hilsner Maja

        Svar
  10. Natalia

    Kære Maja, jeg følger med glæde din blog og har efterhånden også glædet mange andre med dine skønne kager. Tak for inspirationen!
    Lige nu kæmper jeg med bunden til denne kage, jeg kan simpelthen ikke få den gennembagt? Formen og ingredienserne er de samme som i opskriften. Jeg har bagepapir i bunden, smører med meget lidt smør og drysser med meget liget mel, fordi jeg ikke har kunnet få bunden af bagepapiret. Kan du mon hjælpe mig inden 3. forsøg?
    Kærlig hilsen, med ønsket om en glædelig jul og godt nytår,
    Natalia

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Natalie
      Måske skal du give den lidt længere tid i ovnen? Ovne bager meget forskelligt – og kagen må meget gerne være dejlig gyldenbrun på overfladen!
      Dejligt, at du ellers har haft glæde af mine opskrifter! Og TAK fordi du følger med herinde :)
      GODT nytår til dig og dine!
      Kh Maja

      Svar
  11. Tanja Laursen

    Kære Maja,
    jeg synes det er nogle virkelig fine kage, at du kreerer.

    Jeg bliver dog lidt ked af det, når jeg køber et “Lækkerier” magasin og kan se, at næsten ingen af dine opskrifter er nye i magasinet, da du har offentliggjort dem her på bloggen. Føler lidt, at jeg bliver snydt, når jeg køber et forholdtvis dyrt magasin med opskrifter, som jeg kunne have fået andre steder.

    Håber, at du vil tage ovenstående til overvejelse.

    Svar
  12. Signe Meisner

    Jeg skal fejre nytår med en sød veninde, som netop er blevet veganer. Jeg elsker kager, slik og søde sager og elsker at bage/lave tingene selv, så det er selvfølgelig også mig, som skal stå for nytårsdesserten. Opgaven forekommer mig dog næsten umulig, da der netop ikke kan undgå alle de skønne gode ingredienser som æg, smør, fløde, creme fraiche og andre animalske produkter. Jeg kunne derfor virkelig godt trænge til lidt inspiration og hjælp. På forhånd tak, og glædelig 1. december :-)

    Svar
  13. Casper

    Jeg prøvede kræfter med den her til aften og syntes jeg havde lidt problemer med bunden. Den faldt fra hinanden når jeg prøvede at løfte den af bunden, nogen ide om hvorfor? Har den fået for Lust i ovnen måske? Syntes også moussen virkede neget flydende da jeg kom den i formene, er det meningen ? :)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Du kan bl.a. købe dem i Kunst og Køkkentøj. De koster ikke særlig meget :) Dejligt, at nytårskagen er i hus :)

      Svar
  14. Caroline

    Hej Maja,

    Den kirsebærsirup du bruger – er det så simpelt som lagen kirsebærene ligger i?

    Iøvrigt tusind tak for den fine dessertbog – kan stadig bruge timer på bare at bladre og kigge billeder :-)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Caroline

      Ja, det er bare lagen fra Amarena-kirsebærrene :) Og tak for dine søde ord om min bog. Jeg bliver så glad!! :)

      God weekend!

      Kh Maja

      Svar
  15. Trine

    Det er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set :D Den skal bestemt laves snart! Hvor køber man skovsyre henne? Måske du har fortalt det før, men i så fald har jeg misset det.. :)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Hvor ER du sød! Tusind tak! Skovsyre kan bl.a. købes i Torvehallerne, hos nogle blomsterhandlere og sågar i større supermarkeder indimellem :)

      Svar
  16. Corporate Mor

    Så smuk!

    Hvor køber du skovsyre henne? Eller er du så ferm til at spotte den, at du bare kan tage en tur på Amager fælled ;-) (jeg kan nemlig aldrig finde noget, når jeg er der!)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Jeg køber som regel i Torvehallerne. Men de kan også findes hos nogle blomsterhandlere… Og jeg har også spottet dem i et par større supermarkeder nogle gange! :)

      Svar
  17. Stine

    Kan man bruge andet end saften fra 1/2 citron i kirsebærmoussen (et alternativ) eller eventuelt udelade det? Jeg er allergisk over for citrusfrugter, men kagen ser super lækker ud! :)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Du kan sagtens undlade citronen. Moussen vil blive en smule mere sød, men skyren vil stadig tilføre syre, så det skal nok gå! :) Rigtig god fornøjelse!

      Svar
  18. Anne M

    Hvor ser den fin og lækker ud. Er det min siruppen fra Amarena-kirsebærrene, du bruger, eller en “ren” sirup?

    På forhånd tak ?

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Tusind tak. Har lavet en del postkort til lakridskongen de sidste par år. Er en heldig én :) Dejlig weekend til dig!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *