Min bedste brownie

Min bedste brownie Snickersbrownie

(For English recipe, scroll down and click flag.)

Endnu en kageklassiker klædt på til fest. Denne gang er det brownien, der står for skud. Du har måske set min bedste brownie før. Men har du bagt og smagt den?

Den er perfekt fudgy, snasket og lækker. Rig på chokolade og fattig på mel. Og med store strejf af salt. Bag den altid en anelse i underkanten, og lad den sætte sig natten over. Den er virkelig ventetiden værd.

Brownien kan serveres i ensom majestæt. Eller forkæles med fløjlsblød chokoladecremeux som her:

Min bedste brownie

Den kan også forklædes som Snickers. Tilsættes masser af mælkechokolade, karamelliserede peanuts og salt:

Min bedste brownie

(Opskriften må du desværre vente lidt på. Den gemmer sig i min nye dessertbog sammen med en meget sød historie.)

Den kan også toppes med chewy karamel. Proppes med store stykker chokolade. Fyldes med grofthakkede nødder. Eller krydres med appelsinskal eller kaffe. Kun fantasien sætter grænser!

Min bedste brownie har frembragt så mange søde stunder i mit lille hjem. Må den gøre det samme i dit! ♡

Min bedste brownie

6-8 personer

Ingredienser

  • 120 g Caraïbe fra Valrhona eller anden mørk chokolade
    60 g smør
    2 æg
    180 g sukker
    30 g hvedemel
    10 g kakaopulver
    1/3 tsk flagesalt

Fremgangsmåde

  • Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
    Pisk æg og sukker let sammen, og vend chokoladeblandingen i.
    Rør mel, kakao og salt i.
    Hæld dejen i en firkantet form (ca. 16 x 16 cm) beklædt med bagepapir.
    Bag brownien i ca. 25 min ved 175 grader.
  • Lad den sætte sig i køleskabet natten over.

My best brownie

Serves 6-8

Ingredients

  • 120 g Caraïbe fra Valrhona or another dark chocolate
    60 g butter
    2 eggs
    180 g sugar
    30 g all-purpose flour
    10 g cocoa powder
    1/3 tsp salt

Instructions

  • Melt chocolate and butter in a bowl over a pan of simmering water (bain-marie).
    In another bowl, beat eggs and sugar together until smooth.
    Add chocolate mixture.
    Stir in flour, cocoa powder and salt.
    Spread brownie batter into a square cake tin (16 x 16 cm) lined with baking paper.
    Bake for about 25 minutes at 175 degrees Celsius.
    Let rest overnight.

(Indlægget indeholder affiliatelinks.)

 

15 tanker om "Min bedste brownie"

  1. Pingback: Nutellabrownie med salt | Maja Vase

  2. Pingback: Kirsebærbrownie // konfektkage | Maja Vase

  3. Julie

    Hej Maja ?

    Kan man bage brownien i en springform på 18-20 cm i diameter?

    (Tak for en skøn blog! Din kommende bog vil være på ønskesedlen til julemanden ?)

    Kh. Julie

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Julie

      En 18 cm springform kan du sagtens bage brownien i :) Og tusind tak for bogønske. Det gør mig meget glad at høre!

      Kh Maja

      Svar
  4. Lea

    Kan man evt. lave saltkaramelfudge og putte ovenpå brownien? Og hvis ja, har du en opskrift på fudgen? :-)

    På forhånd tak!

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Hej Lea
      Hvad tænker du på, når du skriver fudge? Du kan lave en saltkaramelganache og putte ovenpå? Det har jeg afprøvet mange gange, og det smager vidunderligt!
      Kh Maja

      Svar
  5. Mette

    Hej Maja,

    Kan man fryse kagen? Jeg vil gerne lave den til et arrangement lørdag, men har kun tid til at lave den i morgen.

    Svar
  6. Maiken

    Hej Maja :-) opskriften på selve brownien har jeg brugt mange gange og til lige stor glæde :-) Skal da helt klart også have din nye opskriftsbog til samlingen :-) :-) Kh Maiken …

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Hvor er det vidunderligt at høre! Tak for dejlig feedback! Og tusind tak fordi min dessertbog også skal med i samlingen! :)

      Dejlig aften til dig!

      Kh Maja

      Svar
  7. Michelle Aagaard

    Den ser helt fantastisk ud!!

    Hvornår kan man forvente din bog udkommer?
    Jeg er MEGET spændt på at se hvilke vidunderlige kreationer du har fundet på denne gang?

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Slut sep. så vidt jeg ved! Og håber! Og TAAAAAK kære Michelle! Jeg håber, at den ikke skuffer ;) Stort kram Maja

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *