Nytår: Syrligsøde + salte lakridsmacarons

Lakridsmacarons nytår

Jeg har bagt og smagt virkelig-virkelig mange macarons i mit liv.

Ingen slår disse. Punktum.

Den silkebløde, søde lakridsganache med strejf af citron bærer skylden.

Den smager så godt, at jeg slikker både skål, ske og sprøjtepose, når jeg er færdig med at fylde kagerne.

Lige i numsen af den søde lakridsganache kommer den salte.

Citronsaft er erstattet af salt, og den hvide chokolade af mælkechokolade.

Det er slet heller ikke tosset!

Derfor får du opskriften på begge.

Hvis du afprøver både frk. sød og hr. salt, vil jeg forfærdelig gerne høre din favorit.

Mest for sjov. Men også lidt for at blive klogere.

Lakridsmacarons nytår

Iklæd de små kager et festligt sølvkostume i anledning af nytår.

Og leg også gerne lidt med ilden:

Lakridsmacarons nytår

Må du få et fantastisk festligt nytår!

Lakridsmacarons

40 macarons

Ingredienser

Bunde:

  • 150 g sukker
    50 g vand
    55 g æggehvider
    spiselig sølv sprayfarve

Sød lakridscreme med citron:

  • 120 g Ivoire fra Valrhona eller anden hvid chokolade
    60 ml piskefløde
    50 g sød lakridssirup fra Bülow
    2-3 spsk frisk citronsaft

Salt lakridscreme:

  • 120 g Jivara fra Valrhona eller anden mælkechokolade
    60 ml piskefløde
    50 g sød lakridssirup fra Bülow
    1/3 tsk salt

Fremgangsmåde

Bunde:

  • Sigt flormelis og mandelmel i en skål, og rør 55 g æggehvide i blandingen med en træspartel.
    Rør pastafarve i.
  • Bring vand og sukker i kog i en lille gryde, og varm det op til 117 grader.
    Pisk resten af æggehviderne stive i en skål, og hæld den 117 grader varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle under piskning.
  • Pisk videre, indtil marengsen er sej og blank og næsten afkølet.
  • Vend lidt marengs i mandelblandingen, og vend derefter resten i – forsigtigt.
  • Kom massen i en sprøjtepose med rund tyl.
  • Sprøjt små cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
    Bag bundene i ca. 12 min ved 150 grader varmluft. (Sæt evt. en træske/-palet i klemme i ovnlågen undervejs for at lukke lidt damp ud.)
    Lad bundene køle helt af.

Lakridscreme 1 eller 2:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Bring piskefløde og lakridssirup forsigtigt i kog i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
  • Rør rundt i midten af skålen, indtil massen samler sig og bliver smuk og blank.
  • Smag til med citronsaft (lakridscreme 1) eller salt (lakridscreme 2).
  • Fyld cremen i en sprøjtepose med rund tyl, og sæt den på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Sprøjt små toppe ud på halvdelen af bundene, og saml kagerne med de resterende bunde.
    Spray dem med sølv.
    Opbevar de færdige macarons i køleskabet indtil servering.

Tip 1: Saml gerne dine macarons et par dage før servering, så ganache og bunde når at ’smelte’ sammen og giver kagerne den helt rette konsistens. Så slipper du også for stress lige op til nytårsaften!

Tip 2: Opbevar de færdige macarons i køleskabet. 

Tip 3: Du kan også sagtens pensle dine macarons med sølvstøv i stedet for at spraye dem sølv. Det giver dog et lidt andet look. 

Lakridsmacarons nytår

Indlægget indeholder affiliatelinks.

24 tanker om "Nytår: Syrligsøde + salte lakridsmacarons"

  1. Caroline Hannibal

    Hej Maja, hvis man nu gerne vil lave en større portion, skal jeg så bare gange op? Fx vil jeg gerne lave denne størrelse 70% større – er det så fint, hvis man bare gør det på hver ingrediens?

    Mvh.
    Caroline

    Svar
  2. Ane Kuld

    Hej Maja
    Er så inspireret af dig og synes nu det virker, dog bruger jeg meget tid på at sigte mandelmelet helt fint. Har du et fif?
    Mange hilsner
    Ane

    Svar
  3. Arthur

    Nu har jeg læst en del af kommentarerne men har ikke helt kunne finde ud af vilken creme der var bedst. Skal nemlig lave en stor position til nytår:)
    Vh arthur?

    Svar
  4. Anja

    Så fik jeg for første gang prøvet at lave macarons, med denne opskrift.. Og det kan jo sådan lidt gå begge veje..

    Øv – de blev ikke pæne..

    Jeg gjorde præcist som der stod, men blev meget i tvivl omkring “tørretid”. Du skriver ikke noget med om de skal stå og hvile inden de kommer i ovnen?

    Jeg kom dem ind efter 10 minutters hviletid. De blev rynkede på toppen, ikke særlig pæne og ville ikke slippe papiret..

    Øv hvad kan jeg have gjort galt?

    Svar
  5. Emma

    Hej Maja,

    Mange af dine macarons opskrifter, så vekslers du mellem at skrive 12 min varmluft – og andre opskrifter er det almindelig ovn 150 grader med 8 min luft – og 3 min med åben :)

    Er der en bestemt årsag til, at det er forskelligt i de forskellige opskrifter?

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Årsagen er, at jeg er flyttet og har fået ny ovn. Ingen ovne er ens, derfor har jeg justeret lidt i bagetid. Jeg arbejder på at lave et uddybende macaron-indlæg med masser af fif osv., så der vil jeg med glæde gå i dybden med det! God weekend! :)

      KH Maja

      Svar
  6. Cirkeline

    Hej Maja

    Følger ivrigt med du er simpelthen så dygtig. Jeg skal lave en ordentlig omgang af disse til en venindes bryllup så har lige 2 spørgsmål jeg må stille til specialisten :)

    Hvordan opbevares macaroons bedst? De andre jeg har lavet “overlever” aldrig mere end en dag – man kan jo altid liiiige klemme een mere ned. Skal man samle dem og stille på køl? Eller skal de gemmes hver for sig og samles på dagen? Og hvordan skal toppene så gemmes se de forbliver sprøde?

    Hvis overfladen ikke liiiige er så fine som dine (de flækker) hvad skal jeg så rette?

    God weekend

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Tusind tak, Cirkeline! Hvor mange dage drejer det sig om? Macarons har godt af at stå i køleskabet et par dage, efter de er samlede. På den måde ’smelter’ de sammen og får den rette konsistens. Opbevar dem i en lufttæt boks og sørg for ikke at have dem stående ved siden af den stærke pølse ;-)

      Der kan være flere grunde til, at dine macarons flækker. Hvis du sender mig et billede og en lille forklarende tekst om, hvad du har gjort, kan jeg prøve at hjælpe dig på rette vej.

      Rigtig god aften!

      Søde hilsner Maja

      Svar
  7. Mari

    De er SÅ, SÅ, SÅ flotte! Nok de smukkeste jeg har set.

    Skal man bruge en airbrush-ting sammen med den sølvspray du linker til?

    Svar
  8. Lotte

    Hej Maja – allerførst godt nytår. Jeg har aldrig prøvet at lave macarons, men dine lækre billeder gør, at det må jeg bare prøve. Hvad gør du, når du sprøjter dem ud – er det frihånds eller har du en silikonemåtte med små runde huller i til det ? Jeg har nemlig set sådan en og vil tro den skal bruges til macarons.
    Og tusind tak for de fantastisk flotte billeder og opskrifter. Kh Lotte

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Lotte

      Dejligt, at du vil kaste dig ud i macaron-eventyret. Jeg sprøjter bare ud på alm. bagepapir – og vil anbefale dig at gøre det samme. Det giver de smukkeste fødder. Du kan evt. tegne cirkler på et stykke papir og lægge under bagepapiret, når du sprøjter ud – hvis du synes, at det er svært at lave bundene ens (i samme størrelse).

      Rigtig god fornøjelse! Og tak fordi du følger med herinde :)

      Kh Maja

      Svar
    1. Maja Forfatter

      F A N T A S T I S K ! Hvis du er på Instagram, så smid endelig billeder på og ‘tag’ mig! :) @majachocolat #majachocolat

      Svar
      1. Mette

        Det skal jeg nok gøre :) Følger dig lykkeligt på IG med mundvandet løbende :)
        Har dog aldrig lavet macarons før, så er spændt på resultatet – har du nogle begynder fejl/tips? ;)

        Svar
        1. Maja Forfatter

          Hvor dejligt at høre!! Jeg har rigtig mange tips. De er jo nogle drilske små fætre. Men mit bedste råd er at øve-øve-øve. Giv ikke op, hvis de ikke sidder lige i skabet første gang! Og send mig evt. et billede, hvis det mod forventning (!) fejler, så kan jeg bedre råde dig til, hvad du skal gøre anderledes næste gang :)

          Svar
    1. Maja Forfatter

      Du kan sagtens lave en alm. hvid chokoladeganache med lakridspulver i, men jeg må indrømme, at den ikke bliver helt så lækker som med den søde lakridssirup :)

      Svar
    1. Maja Forfatter

      Tusind tak, Sonja. Jeg bruger ganske alm. færdigkøbt mandelmel. Brug endelig ikke affedtet! Rigtig god fornøjelse :)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *