Nytårsdessert: Chokolademoussekage med nutella og hasselnød

Nytårsdessert: chokolademoussekage med nutella og hasselnød

Skal din nytårsdessert være chokoladeforkælet og fuld af fest? Så er disse chokolademoussekager måske noget for dig. Under den lette, cremede mælkechokolademousse gemmer sig fløjlsblød og nutellasød ganache, knasende hasselnødder og fudgy, melfri chokoladekage. Chokolade, hasselnød og salt i festlig og farligt lækker forening. Næsten lidt for farlig… Jeg har lige nu fem kager stående i fryseren, og de overlever umuligt helt frem til nytårsaften. Udrydder Sia og jeg ikke moussekagerne i morgen, gør min mand, har han advaret…

Og ja, selv om jeg ELSKER god kvalitetschokolade, er jeg også håbløst tosset med nutella og alt, hvad det søde nøddesmør har været i nærheden af!

Nytårsdessert: chokolademoussekage med nutella og hasselnød

Chokolademoussekager med nutella, hasselnød og salt

8 moussekager

Ingredienser

Chokoladekager med hasselnød:

  • 100 g Caraïbe 66 % fra Valrhona eller anden mørk chokolade
    50 g smør
    100 g sukker
    2 æg
    30 g hasselnødder (gerne uden skal)

Nutellaganache med salt:

Mælkechokolademousse:

Chokoladesnirkler:

Anden pynt:

Fremgangsmåde

Chokoladekager med hasselnød:

  • Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
    Tag skålen af varmen, og rør sukker i.
    Pisk æggene i – ét ad gangen – med et piskeris.
    Fordel dejen i en kagering/springform (18 cm i diameter) med bagepapir i bunden.
    Hak hasselnødder, og drys dem ud over kagen.
    Bag kagen i ca. 15 min ved 175 grader. (Den må godt føles en smule ubagt.)
    Lad kagen køle af, og sæt den i fryseren.

Nutellaganache med salt:

  • Smelt chokolade og nutella i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Tilsæt salt, og stavblend evt. ganachen.
    Fordel ganachen oven på kagen, og sæt kagen tilbage i fryseren et par timer, gerne natten over.
    Stik små cirkler (4 1/2 cm i diameter) ud af kagen med en rund kageudstikker. (Vær forsigtig, når du ‘lirker’ kagen ud af udstikkeren. Både kage og ganache er dejligt bløde.)
    Stil kagecirklerne tilbage i fryseren, og spis kageresterne.

Mælkechokolademousse:

  • Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring 75 ml piskefløde til kogepunktet, og hæld det over chokoladen – lidt ad gangen – mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
    Pisk de resterende 175 ml fløde til let skum.
    Vend lidt af skummet i chokoladen, og derefter resten – forsigtigt, så du ikke slår for meget luft ud af moussen.
  • Fyld små eklipse-silikoneforme (6 cm i diameter) 2/3 op med mousse, og stik de små kager forsigtigt ned i.
    Sæt de færdige moussekager i fryseren natten over.

Chokoladesnirkler:

  • Smelt og temperer chokoladen.
    Kom den tempererede chokolade i en frysepose og klip 
et lille hul i det ene hjørne.
  • Sprøjt lange stænger ud på et stykke kageplast med beslutsom hånd.
    Rul forsigtigt kageplasten sammen, og kom den i et glas.
    Sæt glasset i køleskabet, til chokoladen har sat sig.

Samling og pynt:

  • Placer moussekagerne på tallerkener, og lad dem tø op i køleskabet.
    Riv lidt mælkechokolade ud over hver kage.
    Pynt med chokoladesnirkler og blomsterblade.

Tip 1: Jo større mængde chokolade du arbejder med, desto nemmere er chokoladetempereringen. Derfor tempererer jeg min. 150 g chokolade, selv om jeg langt fra bruger så meget til snirklerne. Er du snedig, kan du starte med at lave chokoladesnirklerne og bruge al det overskydende chokolade til chokoladekagen.

Tip 2: Har du ikke mod på chokoladetemperering, så drop chokoladesnirklerne og pynt kagerne med noget andet fint i stedet. 

Tip 3: Har du svært ved at skaffe en eklipse-silikoneform, kan du sagtens bruge en halvkugle-silikoneform i stedet. 

Small chocolate mousse cakes with nutella and hazelnut

I’m working on translating this recipe to english. Until then, Google translate is your friend.

Nytårsdessert: chokolademoussekage med nutella og hasselnød

Indlægget indeholder affiliatelinks!

12 tanker om "Nytårsdessert: Chokolademoussekage med nutella og hasselnød"

  1. Sara

    Hvor ser de bare fantastisk lækre ud!
    Jeg har nogle stående i fryseren lige nu som skal serveres i morgen aften. Derfor vil lige høre hvor lang tid de skal stå i køleskabet for at tø op?

    Tusind tak for dine altid fantastiske kager!

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Sara
      Hvor dejligt!! Jeg håber sådan, at du og dine gæster bliver kagelykkelige, når I sætter tænderne i dem! Du kan sagtens stille dem i køleskabet et par timer før, hvis du vil. Eller hvad der lige passer? Det er faktisk ikke så vigtigt. De vil stå i køleskabet og tø stille og roligt op… Og de holder formen, så længe de er derinde! :)
      TAK fordi du følger med – og kaster dig ud i en af mine opskrifter her til nytår! Det gør mig glad! :)
      Søde hilsner Maja

      Svar
  2. Lene Popp

    Kære Maja
    Med mindre du finder på noget endnu vildere de næste par dage, så har jeg vist fundet min nytårsdessert .
    Kh Lene

    Svar
  3. Louise Weiergang Ipsen

    Du er helt vidunderlig Maja. Gider overhovedet ikke lave andre opskrifter end dine mere. Tester denne her og citronmoussekagen i dag for at afgøre hvilken en der skal serveres nytårsaften. ✨??

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Du er simpelthen så sød! Jeg takker og bukker og bliver helt glad indeni :) Håber, at begge kager bliver et hit!

      De sødeste nytårshilsner Maja

      Svar
  4. Mona Ravn

    Den ser lækker ud! Hvor er formen fra? Synes ikke jeg kan google eklipse-silikoneforme, det er i hvert fald ikk noget som ser ud som dine kager! Har du et billede/link af fornem?
    Kh mona

    Svar
  5. Nanna

    Det er jo helt utroligt, hvad du lige ryster ud af ærmet her sidst på året … lutter gode ideer til mund og hjerte.

    Godt nytår til dig og dine og tak for masser af inspiration i årets løb <3

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Det var meget sødt sagt! TAK! Jeg har så mange skøre idéer ;) Og selv tak! Tak fordi du følger med herinde! Godt nytår, Nanna!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *