Nytårsdessert: solbærtærte med saltkaramel

Nytårsdessert solbærtærte med saltkaramel

Om ni dage er det nytårsaften og tid til én af årets allervigtigste retter: nytårsdesserten. I mine øjne må nytårsdesserten gerne være ganske særlig. Ekstra lækker, ekstra festlig, ekstra glitrende. Jeg vil derfor de næste ni dage dele nye, fine nytårsdesserter med jer hver eneste dag. Måske holder jeg en enkelt pausedag juleaften (hvis altså jeg kan finde ud af det…) Men alle andre dage vil jeg overdynge jer med nytårsdesserter og håbe, at I vil lade jer inspirere og gøre kunsten efter. Jeg har allerede ærmet og hovedet fuldt af fine, festlige, finurlige desserter – og jeg glæder mig vanvittigt til at vise jer dem!

Første nytårsdessert i rækken er denne solbærtærte med saltkaramel. Den består af fire elementer: smørsprød mandelmørdej, fløjlsblød og sød saltkaramelganache, intens solbærganache og let og syrlig solbærmousse. Alene en enkelt bid byder på store smagsspark af den både syrlige, søde og salte slags – og jeg må indrømme, at jeg selv er helt solgt.

Julekram med nytårsstrejf,

Maja

Nytårsdessert solbærtærte med saltkaramel

Overvejer du at kaste dig ud i tærten, så er her lidt tips og tricks:

1. tip: Alle elementer kan med fordel laves dagen før, så du blot skal nøjes med at samle og pynte tærterne på selve dagen. (Solbærmoussen kan faktisk laves allerede nu og bare opbevares i fryseren.)

2. tip: Vil du forenkle tærten, så drop solbærganachen og ‘nøjes’ med tre lag.

3. tip: Vil du gøre desserten vildere, så server en kugle god vaniljeis ‘on the side’. 

4. tip: Er du ikke solbærbegejstret, kan du sagtens erstatte solbær med andre syrlige bær. Ribs ville f.eks. også rocke.

5. tip: Jeg bager mørdejen i små, perforerede tærteringe og støber moussen i ca. samme størrelse cylinder-silikoneforme, som jeg blot fylder halvt op med mousse. Begge dele kan købes i Kunst og Køkkentøj.

Nytårsdessert: små solbærtærter med saltkaramel

8-10 små tærter

Ingredienser

Solbærmousse:

  • 2 blade husblas
    100 g frosne solbær
    50 g sukker
    korn af 1/2 vaniljestang
    1 spsk citronsaft
    75 ml piskefløde
    75 g skyr/græsk yoghurt

Mørdej:

  • 125 g hvedemel
    25 g mandelmel
    50 g flormelis
    75 g smør, koldt
    1 knivspids salt
    1/2 æg

Saltkaramelganache:

Solbærganache:

  • 100 g Ivoire 35 % eller anden hvid chokolade
    100 g frosne solbær
    saft fra 1/2 citron
    20 g glukosesirup

Pynt:

  • rød skovsyre
    evt. lidt frysetørret solbærstøv

Fremgangsmåde

Solbærmousse:

  • Udblød husblassen i koldt vand.
    Kom solbær, sukker, vaniljekorn og citronsaft i en gryde, bring det forsigtigt i kog og lad det simre i ca. 5 min.
    Tag gryden af varmen, og sigt massen.
    Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme solbærsirup.
    Lad siruppen køle af til håndvarm.
    Pisk fløden til let skum i en stor skål.
    Tilsæt skyr/græsk yoghurt, og pisk det forsigtigt sammen med fløden.
    Vend lidt af flødeskummet i den håndvarme solbærsirup.
    Vend derefter solbærskummet forsigtigt i resten af flødeskummet.
    Fordel moussen i små, runde silikoneforme (5 cm), og kom dem i fryseren i min. 3 timer eller natten over.

Mørdej:

  • Kom hvedemel, mandelmel, flormelis, smør og salt i en blender, og blend det hurtigt sammen.
    Saml dejen med ægget.
    Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og lad den hvile i køleskabet i min. en time.
    Beklæd små tærteringe (5 1/2 cm i diameter) med dejen, og prik bundene med en gaffel.
    Bag tærtebundene i 10-15 min ved 175 grader, til de er fint gyldne, og lad dem køle helt af.

Saltkaramelganache:

  • Smelt den karamelliserede hvide chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en gryde, og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
    Stavblend evt. ganachen, og smag til med salt.
    Fordel ganachen i tærtebundene, så de bliver fyldt ca. halvt op.
    Stil bundene i køleskabet i et par timer eller i fryseren et øjeblik, til ganachen har sat sig.

Solbærganache:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring solbær, citronsaft og glukosesirup i kog, og lad det simre i et par minutter.
  • Sigt massen.
    Vej 50 g varm solbærsaft af, og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
  • Fortsæt med at røre, til massen samler sig.
    Stavblend evt. ganachen.
    Fordel ganachen oven på saltkaramelganachen i tærtebundene.
    Sæt bundene i køleskabet i et par timer eller i fryseren et øjeblik, til ganachen har sat sig.

Samling og pynt:

  • Tag de frosne solbærmousser ud af silikoneformen, og placer dem oven på tærterne.
    Lad gerne de færdigsamlede tærter tø op i køleskabet, hvis du har plads. (Ellers går det alligevel.)
    Pynt med skovsyreblade og evt. frysetørret solbærstøv lige inden servering.
I’m working on translating this recipe to english. Until then, Google translate is your friend.

Nytårsdessert solbærtærte med saltkaramel

Indlægget indeholder affliatelinks!

43 tanker om "Nytårsdessert: solbærtærte med saltkaramel"

  1. Maiken Bastholm

    Jeg lavede disse kager til dessert nytårsaften, og de var et kæmpe hit både nytårsaften og dagen derpå! Super lækker smagskombination og et fuldstændigt absurd fint udtryk!
    Men jeg havde dog en del udfordringer med mørdejen, som jeg lige ville høre om du har nogen god forklaring på. Jeg oplevede at den hævede fuldstædig vanvittigt op da jeg bagte de små tærter, så for overhoved at få noget som lignede en tærte endte jeg med at blindbage dem, også blev resultatet sådan nogenlunde. Har du nogle bud på hvad jeg har gjort forkert?

    Svar
  2. Michelle Nortvig

    Hej Maja.
    Forbager du tærterne eller hvordan undgår du at mørdejen falder sammen under bagningen? Jeg er i gang med at forberede de forskellige elementer til imorgen og har brugt brombær istedet for solbær da jeg ikke kunne få solbær.

    Hilsen Michelle.

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Michelle
      Jeg bager tærterne uden bønner/ris, hvis det er det, du mener? Altså ikke blindt. Det kan nemlig være lidt tricky, når de er så små. Hvis bunden hæver en smule op under bagning, stikker jeg den bare lige med en gaffel. Håber det giver mening?
      Og det lyder så lækkert med en brombærvariant. Det overvejede jeg også selv! Elsker alt med brombær! :)
      Rigtig godt nytår!
      Søde hilsner Maja

      Svar
  3. Line

    Hej Maja,
    Vi laver denne til nytår, og vil gerne forberede mest muligt dagen forinden.
    Kan jeg komme garnacherne i tærtebundene allerede i morgen og opbevare dem på køl (og sætte moussen på lørdag tidsnok til den kan tø op)?

    Eller er det bedre at have garnachen klar i sprøjteposer og samle hele molevitten nytårsaften?

    Tusind tak!

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Line
      Du kan sagtens fylde tærterne med ganache i morgen.. Men vent med at sætte de frosne mousser på til et par timer før servering :) God fornøjelse! Håber du og dine gæster bliver glade!!
      Kh Maja

      Svar
  4. Nadia

    Kære Maja,

    Det ser jo super lækkert ud! Vi skal helt bestemt have den til nytår :) jeg har lige lavet generalprøven på tærterne i dag med resterne af amarena kirsebærsauce i stedet for solbær – det var virkelig også lækkert! Glæder mig til at prøve den som du laver den i opskriften :)
    Rigtig godt nytår! ?
    Mange hilsner Nadia

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Det er jeg så glad for at høre! Og sikke overskudsagtigt med generalprøve! Håber det hele bliver en succes! GODT nytår! Kh Maja

      Svar
  5. Katrine

    Det er da den dessert vi skal have til nytår, har lovet at lave noget uden lakrids i år (jeg elsker lakrids! ?)

    Jeg er dog lidt i tvivl om den hvide chokolade, skal man selv karemelliserer den? Eller køber man den sådan?

    Rigtig dejligt nytår,

    Fra Katrine

    Svar
    1. Line

      Man kan købe den hvide, karameliserede chokolade i blokke fra fx Summerbird eller andre chokolademærker, har selv lige fundet noget i Magasin

      Svar
  6. Signe

    Kære Maja.

    Wow, en smuk tærte! Kan tærten laves som én større tærte istedet for 8 små? Og hvis ja, hvor lang tid tænker du så, bunden skal bage?

    kh Signe

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Signe
      Tusind tak! Ja, den kan sagtens laves som én stor i stedet. Giv bunden et par minutter mere. Når den er fint gyldenbrun, er den færdigbagt :)
      Smaddergod fornøjelse!
      Kh Maja

      Svar
  7. Anna

    Hej Maja
    Din dessert ser super lækker ud, jeg havde tænkt mig at lave den til nytår selv, men jeg ville bare lige høre, hvor mange små tærter opskriften bliver til?
    Tak for de mange lækre opskrifter :)

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Anna
      Hvor dejligt, at du vil prøve opskriften af! Den svarer til ca. 8-10 små tærter (som jeg også skriver i opskriften) :o)
      Smaddergod fornøjelse! TAK fordi du følger med!
      Nytårshilsner Maja

      Svar
  8. Josephine

    Hej Maja
    Jeg vil så gerne lave denne dessert til nytår! Men må lige hører hvordan man laver karameliserede chokolade? :) skal det være en af de to chokolader du nævner?

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Kære Josephine. Det er vigtigt at karamellisere en chokolade af god kvalitet. Jeg vil bestemt anbefale Ivoire, hvis du kan nå at få fingre i det. Men ellers kan andre hvide kvalitetschokolader også bruges :)

      Svar
  9. Stine

    Det er spot-on! Jeg er total idéforladt i forhold til nytårsdesserten i år! Jeg venter spændt på at se hvilke idéer du har. Har dog et par “could-be” fra din bog i baghovedet ?

    Svar
  10. Julieta

    Please! I want to make this tart for my aunt birthday in christmas! She always renegates that she doesnt havr a special cake since it’s Christmas and i thought this one will be perfect! Thank you from Argentina!!

    Svar
  11. Michelle claire

    Pleaaase translate the recipe to English! It looks so pretty and i would Love to make it for myself!

    Svar
  12. Maria

    Hej Maja
    Tak for endnu en fantastisk opskrift! Jeg kan heller ikke finde de små perforerede tærteringe, og vil også meget gerne have et link, hvis du vil dele det? Hvad er fordelen ved, at de er perforerede, og kan det lade sig gøre, hvis de ikke er? :)
    Mvh. Maria

    Svar
  13. Mille

    De eneste tærteringe jeg har selv eller kan finde har en højde pø 5 cm. Dine ser noget lavere ud. Kan ikke finde dem hos kunst og køkken du henviser til. Kan du evt lægge link ind :)
    Glædelig jul

    Svar
  14. Esther

    Hej Maja tak for de inspirerende inlæg du skriver:)
    Jeg går i 8. klasse og skal til foråret finde mig en praktikplads.
    Jeg er meget interesseret i alt madlavning, brødbagning og især (chokolade) desserter og kager, så ville jeg høre om du havde en ide til et sted jeg kan søge om praktik, som vil lære mig noget om faget.

    Glædelig jul og tak for en skøn blog, håber at du har nogle ideer.

    knus Esther

    Svar
  15. Marie

    Er det muligt at sprøjte moussen på med en tyl lige før de skal spises? Jeg har nemlig ikke en form der kan passe med bunden.

    Svar
  16. Roxanne

    Your deserts look Amaizing ,I have just come across your page And would love to make your delicious deserts.I would love you to translate this recipe please

    Thank you

    Svar
  17. Mathilde S

    Hej,

    Sikke en flot kage! Tror du det kan lade sig gøre at lave den i almindelige tærteforme med bølget kant?

    Vh Mathilde

    Svar
    1. Maja Forfatter

      Ja, det kan du lige tro! Du får jo et lidt andet look, men det skal nok blive smukt! Glædelig jul! Kh Maja

      Svar
  18. Roberta Chang-Roman

    I would love to try make this at home. I am a recently pastry graduate, if sharing the translation of this recipe is possible I will be very grateful, if not I understand, Thank you. and love your work, i started following you on Instagram.

    Svar
  19. Samantha

    Hi, can you please translate this recipe into English? My boyfriend loves black currant and I would love to make this for him! Thank you!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *