citronkage med hvid chokolade

Citronkage med hvid chokolade

Citronkagen her er i virkeligheden bare en citronforkælet mazarinkage toppet med syrlig citronganache, sirlig chokoladepynt og smukke, spiselige blomsterblade. Kagen er saftig og blød, dejligt syrlig og sød. Perfekt som sødt punktum på en middag. Eller til formiddagskaffen på søndag.

8 personerAffiliate links

Citronmazarinkage

100 g marcipan 100 g sukker 100 g blødt smør skal af 1/2 økologisk citron 2 æg 50 g hvedemel

Riv marcipanen groft, og kom den i en skål. Tilsæt sukker, smør og citronskal, og pisk det hele godt sammen. Pisk æggene i ét ad gangen. Vend hvedemelet i. Kom dejen i en kagering/-form (16 cm i diameter) med bagepapir i bunden, og bag kagen i 25-30 minutter, til den er fint gylden. Lad den køle helt af.

Citronganache

200 g hvid chokolade, gerne Ivoire 35 % fra Valrhona 50 ml piskefløde 50 ml citronsaft

Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring fløden til kogepunktet, og hæld det over chokoladen lidt ad gangen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade. Smag til med citronsaft, og stavblend. Fordel ganachen oven på den afkølede kage, og stil den i køleskabet i køleskabet i min. 4 timer, gerne natten over.

Pynt

20 g hvid chokolade, gerne Ivoire 35 % fra Valrhona 10-12 hvide chokoladeperler fra Valrhona 1/2 tsk kandiseret viol stedmoderblomster

Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og kom den i en frysepose med meget lille hul i det ene hjørne. Drizzl chokoladen ud over kagen i cirkelbevægelser. Pynt med chokoladeperler, kandiseret viol og spiselige blomster lige inden servering.