Tag-arkiv: flødeboller

Fine peanutflødeboller i form

Flødeboller med peanuts og karamel

(For English recipe, scroll down and click flag.)

Selv om de lune sommerdage måske ikke skriger på flødeboller, får jeg dagligt søde efterspørgsler på de hjemmelavede slags. Af ham, jeg deler liv og kærlighed med. Om flødebollerne er små eller store, syrlige eller søde, skæve eller skarpe, er af bittelille betydning. Han kan altid klemme en flødebolle – eller femten – ned.

Disse fine peanutflødeboller, som jeg lavede til ALT for Damerne for nylig, slog benene helt væk under ham. De er støbt i form og byder på bagt marcipanbund, blødt sødt vaniljeskum, saltet peanutbutter, sprød mørk chokoladeskal og saltede peanuts. De kræver lidt tid og tålmodighed, men de er simpelthen for gode til at gå glip af.

Hvis solen steger igennem, så smid flødebollerne en tur i fryseren et par timer og server dem ISkolde. Det smager sindssygt godt!

Må du få den dejligste weekend!

Kærlige hilsner, Maja

Fine peanutflødeboller i form

12-15 flødeboller

Ingredienser

Marcipanbunde:

  • 100 g marcipan

Chokoladeskaller:

  • 100 g Caraïbe fra Valrhona eller anden mørk chokolade

Fyld:

  • 50 g crunchy peanutbutter
    1 nip salt

Vaniljeskum:

  • 75 g sukker
  • 40 g glukosesirup
    30 ml vand
    korn af 1/2 vaniljestang
    50 g æggehvider
    1 spsk sukker

Pynt:

  • 50 g Caraïbe fra Valrhona eller anden mørk chokolade
    saltede peanuts
    1/2 tsk spiseligt guldstøv

Fremgangsmåde

Marcipanbunde:

  • Rul marcipan ud mellem to stykker bagepapir, og stik små bunde ud med en rund kageudstikker (knap 5 cm i diameter).
    Bag bundene i ca. 5 min ved 200 grader, og lad dem køle helt af.

Chokoladeskaller:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad – og temperer den, hvis du har mod på det.
  • Pensl 10 halvkugler (5 cm i diameter) i en silikoneform med chokoladen.
    Sæt formen i køleskabet et øjeblik, til chokoladen har sat sig.

Fyld:

  • Bland peanutbutter og salt sammen, og kom lidt saltet peanutbutter i bunden af hver chokoladeskal.
    Sæt formen med chokoladeskallerne tilbage i køleskabet, mens du laver skummet.

Vaniljeskum:

  • Kom sukker, glukosesirup, vand og vaniljekorn i en lille gryde, og bring det i kog.
    Lad det koge, indtil det har en temperatur på 117 grader.
    Pisk æggehvider stive med 1 spsk sukker.
    Hæld den 117 grader varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle – under piskning. Pisk videre, indtil skummet er sejt og fast.
    Kom vaniljeskummet i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt det ud i chokoladeskallerne oven på peanutbutteren.
    Luk flødebollerne med marcipanbundene.

Pynt:

  • Hak peanuts fint, og bland dem med guldstøv.
    Smør et tyndt lagt smeltet chokolade på en flødebolle, og rul den i de hakkede peanuts.
    Gentag med alle flødeboller.
    Opbevar flødebollerne i en lufttæt beholder i køleskabet indtil servering.

Tip: Har du ikke en (halvkugle)form, kan du sagtens lave flødebollerne på ‘normal’ vis.

 

Peanut cream puffs

Serves 12-15

Ingredients

Marzipan bottoms:

  • 100 g marzipan

Chocolate shells:

  • 100 g dark chocolate

Peanut butter filling:

  • 50 g crunchy peanut butter
    1 pinch of salt

Vanilla ‘meringue’:

  • 75 g sugar
  • 40 g glucose syrup
    30 ml water
    seed from 1/2 vanilla pod
    50 g egg whites
    1 tbsp sugar

Decoration

  • 50 g dark chocolate
    salted peanuts
    1/2 tsp edible gold dust

Instructions

Marzipan bottoms:

  • Roll out the marzipan and cut out small circles using a round cake cutter or a small glass (5 cm diameter).
  • Bake for approx. 5 minutes at 200 degrees Celcius.

Chocolate shells:

  • Melt and temper the chocolate.
  • Coat 10 silicone half spheres with a thin layer of chocolate and refrigerate until set.

Peanut butter filling:

  • Mix together peanut butter and salt, and add a teaspoon of the salted peanut butter in each chocolate shell.

Vanilla ‘meringue’:

  • In a small saucepan, bring sugar, glucose syrup, water and vanilla seed to a boil.
    Let it boil until it reaches 117 degrees Celcius.In the meantime, beat the egg whites to stiff peaks with 1 tbsp sugar.
    Slowly add the syrup to the egg whites – while constantly whisking.
    Whisk at high speed until mixture is firm, thick and shiny.
    Transfer into a piping bag fitted with a round tip and fill in the chocolate shells.
    Finish the cream puffs with a marzipan bottom.

Decoration:

  • Chop peanuts and mix with guld dust.
    ‘Paint’ the cream puffs with some melted chocolate and sprinkle with the chopped, golden peanuts.

(Opskriften er lavet til og bragt i ALT for Damerne.)

Flødeboller med peanuts og karamel

Flødeboller med cookiebund

Cookieflødeboller

Bloggen leger lidt stilleleg i øjeblikket.

Det er ikke fordi bagelysten er listet bort. Langt fra faktisk!

Men kun fordi jeg er begravet i bogmanus. Og i desserter, der skal testes af, smages på, smages til, gentestes og smages lidt mere på.

Inden jeg går helt i hi, vil jeg dele disse flødebolle med jer.

Og ja, jeg har gemt i en cookie i bunden af hver.

Hvorfor i alverden har jeg ikke gjort det før?

Toppet en saltet chewy cookie med cremet vaniljeskum og sprød chokolade?

Det er et ret genialt gadekryds og et ret perfekt weekendprojekt.

Søde knus M

Pst…. Selv om jeg er gået i boghi, jonglerer jeg stadig med chokolade på Instagram og Snapchat (majachocolat). Det ene sted lidt mere messy end det andet…

Cookieflødeboller

Flødeboller med cookiebund

15-20 flødeboller

Ingredienser

Cookiebunde:

  • 75 g blødt smør
    150 g brun farin
    1 æg
    150 g hvedemel
    1/2 tsk havsalt
    50 g Caraïbe eller anden mørk chokolade
    50 g Jivara eller anden mælkechokolade

Vaniljeskum:

  • 75 g sukker
    40 g glukosesirup
    30 ml vand
    Korn fra 1/2 vaniljestang
    50 g æggehvider
    1 spsk sukker

Chokoladeovertræk:

  • 100 g Caraïbe eller anden mørk chokolade
    100 g Jivara eller anden mælkechokolade

Fremgangsmåde

Cookiebunde:

  • Kom smør, brun farin og æg i en skål, og pisk det let og luftigt.
    Rør mel og salt i.
    Hak chokoladerne, og vend dem i.
    Smør dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir, så den er ca. 1/2 cm tyk.
    Bag den i ca. 10 min ved 200 grader (indtil den har en fin gylden farve).
    Stik forsigtigt små bunde ud med runde kageudstikkere – gerne i forskellige størrelser.
    Lad bundene køle helt af.
    Spis cookieresterne, men gem lidt til pynt.

Vaniljeskum:

  • Kom sukker, glukosesirup, vand og vaniljekorn i en lille gryde, og bring det i kog.
    Lad det koge, indtil det har en temperatur på 117 grader.
    Kom æggehvider og 1 spsk sukker i en skål, og pisk det stift.
    Hæld den 117 grader varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle – under piskning.
    Pisk videre, indtil skummet er sejt og fast.
    Kom vaniljeskummet i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt det ud i de afkølede cookiebunde.
    Lad flødebollerne hvile en times tid.

Chokoladeovertræk:

  • Smelt chokoladen, og temperer den.
    Dyp flødebollerne i den tempererede chokolade, og drys med lidt cookie.
    Opbevar flødebollerne køligt indtil servering.

Cookieflødeboller

(Indlægget indeholder affiliatelinks!)

Fine hindbærflødeboller i form

Flødeboller i form med hindbær og citron lemon curd

Hjemmelavede flødeboller er svært populære herhjemme, og jeg elsker at eksperimentere med nye elementer og smage i de små skumfætre.

Nogle gange laver jeg flødeboller på normal vis. Andre gange støber jeg dem i form for at få et ekstra fint og festligt touch.

Som her.

Ud over det fine lyserøde look byder flødebollerne på søde, syrlige og salte overraskelser.

Mere præcist:

Sprød, saltet marcipanbund. Sødt, blødt hindbærskum. Syrlig lemondcurd. Sød, knasende chokoladeskal. Syrligt hindbærstøv.

Og så er de et helt perfekt og smadderhyggeligt søndagsprojekt!

Tør du, så smid endelig et flødebollebillede på Instagram – og ‘tag’ mig (@majachocolat og #majachocolat). Eller et kagebillede, hvis du er i dét humør.

Jeg elsker sådan at se, hvad I tryller frem.

Flødeboller i form med hindbær og citron lemon curd

Hindbærflødeboller i form

10 flødeboller

Ingredienser

Salte marcipanbunde:

  • 100 g marcipan
    1 nip salt

Chokoladeskaller:

Fyld:

  • 50 g lemoncurd (købt eller hjemmelavet)

Skum:

  • 75 g sukker
    40 g glukosesirup

    30 g vand
    50 g pasteuriserede æggehvider
    1 spsk sukker
    2 spsk frysetørret hindbærpulver

Pynt:

  • 1 spsk frysetørret hindbærpulver
    1 tsk spiseligt sølvstøv
    1 tsk tørrede rosenblade

Fremgangsmåde

Salte marcipanbunde:

  • Ælt marcipan og salt sammen, og rul massen ud mellem to stykker bagepapir.
    Stik små bunde ud med en rund kageudstikker (knap 5 cm i diameter).
    Bag bundene i ca. 5 min ved 200 grader.

Chokoladeskaller:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, (og temperer den).
  • Pensl 10 halvkugler (5 cm i diameter) i en silikoneform med chokoladen.
  • Sæt formen i køleskabet/fryseren et øjeblik, så chokoladen stivner.

Fyld:

  • Kom lemoncurd i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt en smule ud i bunden af hver chokoladeskal.
  • Lad chokoladeskallerne blive i formen.
  • Sæt formen i køleskabet, mens du laver skummet.

Skum:

  • Kom sukker, glukosesirup og vand i en lille gryde, og bring det i kog.
  • Lad det koge, indtil det har en temperatur på 117 grader.
  • Kom æggehvide og 1 spsk sukker i en røremaskine, og pisk det let sammen.
  • Hæld den 117 grader varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle, mens maskinen pisker.
  • Pisk videre, indtil skummet er sejt og fast.
  • Vend forsigtigt det frysetørrede hindbærpulver i.
  • Kom hindbærskummet i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt det ud i de kolde chokoladeskaller ovenpå curden.
  • Luk flødebollerne med marcipanbundene.

Pynt:

  • Bland frysetørret hindbærpulver og sølvstøv sammen i en skål, og kom det i en si.
    Drys forsigtigt lidt ud over hver flødebolle, og placer et par tørrede rosenblade på toppen.

(Indlægget indeholder affiliatelink.)

Flødeboller i form med hindbær og citron lemon curd

Karamelflødeboller

Karamel flødeboller

L æ n g e  har jeg manglet en køkkenmaskine.

Jeg har lavet et utal af flødeboller og macarons på køkkenmaskiner, men de har alle været til låns.

Nu har jeg endelig fået min egen. En Ankarsrum Assistent 6290, som udover fedt design, er den bedste og mest effektive maskine, jeg nogensinde har arbejdet med.

Jeg har kun haft den et par uger, men kan allerede mærke, at vi bliver virkelig gode venner!

Den har f.eks. lige foræret mig en bunke blåbærsøde skumfiduser og fire forskellige slags flødeboller – på rekordtid! Ren jubiii!

Af de fire slags var disse karamelsøde min favorit! Jeg dyppede halvdelen i Caraïbe og halvdelen i Dulcey og gemte en gavmild mængde karamel i selve skummet.

Giv dem et drys guld, hvis du er glimmerglad som mig.

 

Ingredienser
Antal: 15 små flødeboller

Bund:
100 g marcipan

Karamel (til skummet):
50 g sukker
1 knivspids salt

Skum:
30 g vand
75 g sukker
40 g glukosesirup
50 g pasteuriserede æggehvider
1 spsk sukker

Overtræk:
150 g Dulcey fra Valrhona
Lidt spiselig guldstøv 

Bund:
Rul marcipanen ud mellem to stykker bagepapir, og stik små cirkler (ca. 3 cm i diameter) ud med en kageudstikker.
Bag bundene ved 200 grader i 5-10 min – til de er gyldne.
Lad dem køle helt af.

Karamel (til skummet):
Smelt sukker til karamel i en lille gryde, og hæld det ud på et stykke bagepapir.
Lad det køle helt af, og blend det til mel.
Tilsæt salt.

Skum:
Kog vand, sukker og glukosesirup i en lille gryde, indtil massen har en temperatur på 117 grader.
Kom æggehvide og 1 spsk sukker i en røremaskine, og pisk det let sammen.
Hæld den 117 grader varme sukkermasse direkte ned i æggehviderne (i en tynd stråle), mens der piskes.
Pisk videre ved høj hastighed, indtil skummet er sejt og fast.
Vend forsigtigt karamelstøvet i.
Kom skummet i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt toppe ud på de bagte bunde.
Lad flødebollerne hvile ved stuetemperatur i ca. 1 time.

Overtræk:
Smelt chokoladen i en skål over vandbad (og temperer den, hvis du har mod på det.) Overtræk flødebollerne med chokoladen.
Pensl/pynt med guldstøv, når chokoladen er helt stivnet.
Del dem med én, du vil gøre glad. Det virker.

Karamel flødeboller

Indlægget er lavet i samarbejde med kitchenone.dk og indeholder desuden affiliatelinks.

Spiselige spøgelser – lakridsflødeboller

Halloween flødeboller spøgelser lakrids hvid chokolade

Forslag til sjov søndagsaktivitet: flødebollefabrikering.

Gerne med spøgelseskostume og labert lakridsskum under det hvide chokoladelagen.

Lav og spis dem med børn og barnlige sjæle!

Halloween flødeboller spøgelser lakrids hvid chokolade

Ingredienser (12-15 flødeboller)

Bunde:

10 g sukker

10 g mandler

100 g marcipan

 

Lakridsskum:

75 g sukker

40 g glukose

30 g vand

50 g pasteuriserede æggehvider

1 spsk sukker

1-2 tsk rålakridspulver

 

150 g Amedei Toscano White eller anden hvid kvalitetschokolade

10 g Amedei Toscano Black 70 % eller anden mørk kvalitetschokolade

 

Bunde:

Smelt sukker til karamel på en pande.

Tilsæt mandler, og rør rundt, så mandlerne bliver dækket af karamellen.

Hæld massen ud på et stykke bagepapir, og lad det køle helt af.

Hak massen, og bland den ind i marcipanen.

Rul marcipanen ud til 1/2 cms tykkelse, og lav små, runde marcipan-bunde med en kageudstikker.

 

Lakridsskum:

Kog vand, sukker, og glukose uden låg – indtil massen har en temperatur på 117 grader.

Pisk æggehviderne næsten stive med 1 spsk sukker.

Hæld sukkermassen i en tynd stråle over æggehvidemassen samtidig med, at du pisker.

Pisk videre i cirka 8 min, og bland til sidst lakridspulver i. Smag til!

Fyld massen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små toppe ud på marcipan-bundene.

Lad flødebollerne hvile ved stuetemperatur i ca. 1 time.

Overtræk flødebollerne med smeltet, tempereret chokolade.

Lav øjne med den mørke chokolade.

Spis!

Flødeboller med appelsin

Flødeboller med appelsin

Min søndag står på søde venner, spilletid og små appelsin-flødeboller med øko-marcipan-bund, appelsinskum og et lækkert lag Amedei Toscano Black 70 %.

Vanedannende dejligt!

Er din søndag også fuld af yndlingsingredienser?

 

Ingredienser (12-15 flødeboller)

Bunde:

100 g marcipan

 

Appelsinskum:

75 g sukker

40 g glukose

30 g vand

50 g pasteuriserede æggehvider

1 spsk sukker

skal fra 1 øko-appelsin

 

150 g mørk chokolade

 

Rul marcipanen ud til 1/2 cms tykkelse, og lav små, runde marcipan-bunde med en kageudstikker. 

Kog vand, sukker, og glukose uden låg – indtil massen har en temperatur på 117 grader.

Pisk æggehviderne næsten stive med 1 spsk sukker.

Hæld sukkermassen i en tynd stråle over æggehvidemassen samtidig med, at du pisker.

Pisk videre i cirka 8 min, og bland til sidst appelsinskal i.

Fyld massen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små toppe ud på marcipan-bundene.

Lad flødebollerne hvile ved stuetemperatur i ca. 1 time.

Overtræk flødebollerne med smeltet, tempereret chokolade.

Pynt flødebollerne med appelsinskal, og sæt dem på køl.

Servér dem for søde venner.

Flødeboller med mokkaskum og nøddebund

Lykken er…

Flødeboller med mokkaskum og nøddebund

… at forkæle ens særlige med søde sager.

Som hjemmelavede flødeboller med mokkaskum, hasselnøddebund og Toscano Black 70 %-overtræk f.eks.

Flødebollerne udløste masser af mmmmmm og:

”Det er de bedste flødeboller, jeg n o g e n s i n d e har smagt.”

“Det er sådan en smag, man har lyst til at have i munden hele dagen.”

og “Maja, for pokker, det er bedre end sex.”

Det er nok den største og bedste tak, man kan få.

Flødeboller med mokkaskum og nøddebund

Ingredienser (12-15 flødeboller)

Nøddebunde:

1  æggehvide

50 g sukker

130 g hasselnødder

 

Mokkaskum:

30 g stærk kaffe

75 g sukker

40 g glukose

50 g pasteuriserede æggehvider

1 spsk sukker

 

150 g mørk chokolade

 

Nøddebunde:

Blend hasselnødder til groft mel.

Pisk æggehvider og sukker til marengs, og vend nøddemelet i.

Beklæd en bageplade med bagepapir, og smør et firkantet lag marengs ud (cirka ½ cm tykkelse).

Bag bunden i 12-15 min ved 175 grader – til den får en fin lysebrun farve.

Lad den køle af på en bagerist.

Lav små, runde bunde med en kageudstikker.

 

Mokkaskum:

Kog kaffe, sukker og glukose – indtil massen når en temperatur på 117 grader.

Pisk æggehviderne næsten stive med 1 spsk sukker.

Hæld sukkermassen i en tynd stråle over æggehvidemassen samtidig med, at du pisker.

Pisk videre i 8 min.

Fyld massen i en sprøjtepose, og sprøjt massen ud på de små nøddebunde.

Lad flødebollerne hvile ved stuetemperatur i ca. 1 time.

Blend et par stykker mørk chokolade og et par kaffebønner.

Overtræk flødebollerne med smeltet, tempereret chokolade og kaffe-choko-drys.

Giv flødebollerne til én, du vil gøre glad.

Det virker.

Flødeboller med mokkaskum og nøddebund

Trut-trut – vinderen af Facebook-flødebolle-konkurrencen fundet

Hindbærflødeboller med Toscano White

Ud af en skål med 100 små lyserøde sedler har min søde assistent og jeg trukket vinderen af en æske hjemmelavet flødeboller.

Tusind trillioner tak fordi I ville være med, og gid jeg kunne give jer alle flødeboller.

Hindbærflødeboller med Toscano White

Den søde vinder er:

Hindbærflødeboller med Toscano White

Der kommer en æske flødeboller flyvende til dig, der gemmer på flere forskellige flødebolle-varianter.

Blandt andet disse små herligheder – med marcipanbund, hindbærskum og et overtræk af den himmelske hvide chokolade Amedei Toscano White.

Til jer andre: Fortvivl ej. Jeg har flere konkurrencer på vej. Hold øje med dem her eller på min nyoprettede Facebook-side. (Hvis I trykker ‘like’, bliver jeg glad.)

Hindbærflødeboller med Toscano White

Fødselsdagsfine flødeboller

Flødeboller

Hurra for smukt solskin og for min søde kæreste. Han har nemlig hip-hurra fødselsdag i dag og har tryllet himlen blå og solfyldt.

Hvis ikke mit hoved var tungt som bly og min krop 45 grader varm (sådan føles det i hvert fald), havde jeg hoppet og danset ude i det fine forårsvejr.

Men vi bliver indendøre og fejrer fødselsdag med serier, suppe og selvkreerede flødeboller.

De er guld – ligesom ham.

Opskriften på flødeboller finder du her.

Flødeboller

Prøv evt. at skifte vandet ud med rødbede- eller blåbærjuice. Så får skummet en fin lyserød eller pastellilla farve.

Frække flødeboller

Flødebolle

Flødebolleøvelse gør mester. Håber jeg. Jeg befinder mig stadig trygt og godt i begynderfasen. Og der har jeg tænkt mig at blive lidt endnu.

Lige nu øver jeg mig i at lave det perfekte skum. Skum, så jeg kan lave høje flødeboller. TÅRNhøje. Jo højere, desto bedre faktisk.

”Hvorfor?” tænker du måske. Fordi jeg til mine sidste flødeboller fik en herlig-kærlig ”Jeg synes, de er lidt flade”-mobbe-kommentar fra min søde veninde. Hun er i sandhed en flødebollehaj – og hun skal imponeres, skal hun!

Flødebollerne på billederne lavede jeg med hende i går. Det var drøn-hyggeligt, og jeg gør det snart igen. Hvis jeg får lov :)

 

Ingredienser

60 g vand

150 g sukker

80 g glukose

1 stang vanilje

100 g pasteuriserede æggehvider

2 spsk sukker

200 g marcipan

350 g mørk chokolade (gerne 80 %)

 

Lav små, runde marcipan-bunde med en småkageform eller et snapseglas.

Stil bundene på køl.

Kog vand, sukker, glukose og vanilje uden låg – indtil massen når en temperatur på 117 grader.

Pisk æggehviderne næsten stive med 2 spsk sukker.

Hæld sukkermassen i en tynd stråle over æggehvidemassen samtidig med, at du pisker.

Pisk videre i 8 min. (Tålmodighed er her en dyd. Massen ændrer pludselig konsistens og bliver fastere og tungere at røre i.)

Fyld massen i en sprøjtepose (eller til nød en frysepose).

Sprøjt massen ud på de små marcipan-bunde.

Lad flødebollerne hvile ved stuetemperatur i ca. 1 time.

Overtræk flødebollerne med smeltet, tempereret chokolade.

Pynt flødebollerne med knuste frysetørrede hindbær og revet lys chokolade.

Del dem med én, du vil gøre glad.

Det virker.

Flødeboller

Flødeboller

Flødeboller

Selv om mit hjerte banker for chokolade i alle afskygninger, er der især én ting, jeg elsker at lave: flødeboller. Hvorfor? Fordi flødeboller overrasker.

Folk forbinder flødeboller med triste discount-flødeboller lavet af syntetisk skum, papbund og et chokoladeovertræk så tyndt, at det ikke kan smages. De bliver derfor ganske overrumplede, når de tager en bid af en hjemmelavet flødebolle bestående af sødt, cremet vaniljeskum, marcipanbund og et sprødt, kraftigt lag af chokolade.

Har du også lyst til at overraske nogen med flødeboller? Så følg opskriften her:

 

Ingredienser

60 g vand

150 g sukker

80 g glukose

1 stang vanilje

100 g pasteuriserede æggehvider

2 spsk sukker

200 g marcipan

350 g mørk chokolade (gerne 80 %)

 

Lav små runde marcipan-bunde med en småkageform eller et snapseglas, og stil bundene på køl.

Kog vand, sukker, glukose og vanilje uden låg – indtil massen når en temperatur på 117 grader.

Pisk æggehviderne næsten stive med 2 spsk sukker.

Hæld sukkermassen i en tynd stråle over æggehvidemassen samtidig med, at du pisker.

Pisk videre i 8 min. (Tålmodighed er her en dyd. Massen ændrer pludselig konsistens og bliver fastere og tungere at røre i.)

Fyld massen i en sprøjtepose (eller til nød en frysepose) og sprøjt massen ud på de små marcipan-bunde. Sørg for at komme helt ud til kanten.

Lad flødebollerne hvile ved stuetemperatur i ca. 1 time.

Overtræk flødebollerne med smeltet chokolade, men vær opmærksom på, at chokoladen ikke er for varm. Det vil ødelægge skummet.

Pynt evt. dine flødeboller med kokos, hakkede nødder eller frysetørrede hindbær. Giv fantasien frit spil.