Tag-arkiv: hvid chokoladeganache

Nytårskage: citronmoussekage med hvid chokolade og lakrids

Nytårskage vinterkage citronmoussekage med hvid chokolade og lakrids

Smuk og snehvid moussekage med hvid chokolade, citron og lakrids. Eller bare ‘hvid kage med snebolde og iskrystaller’ ifølge kageekspert Sia. Jeg kreerede moussekagen særligt til hende, og hun blev så lykkelig, da hun så den, at hun dansede og skrålede ‘Lad det ske…’ gennem hele lejligheden. Trods en ekstrasyrlig citronmousse og en både salt og lakridskrydret kiksebund, er hun helt vild med kagen – og det er stort. For sjældent har jeg mødt så hård en kagekritiker som hende.

Hvid chokolade-citron-lakrids-trioen bliver jeg aldrig træt af. Tværtimod. Jeg elsker spillet mellem det søde, syrlige og salte så meget, at jeg overvejer at kåre kagen til vores nytårsdessert. Sia vil i hvert fald ikke klage.

Og hov, nu siger kalenderen sørme 24. december… Smadderglædelig jul, søde læsere! Må I alle få en rar og hyggelig og hjertevarmende juleaften!

Kærlige hilsner,

Maja

Nytårskage vinterkage citronmoussekage med hvid chokolade og lakrids

Nytårskage: citronmoussekage med hvid chokolade og lakrids

8-10 personer

Ingredienser

Lakridskiksebund:

  • 50 g smuttede mandler
    150 g havrekiks
    1 tsk rålakridspulver fra Johan Bülow
    1/3 tsk salt
    100 g smør

Hvid chokoladeganache:

Citronmousse:

  • 3 blade husblas
    100 ml citronsaft
    100 g sukker
    150 ml piskefløde
    150 g skyr

Pynt:

Fremgangsmåde

Lakridskiksebund:

  • Rist mandler i ca. 5 minutter ved 200 grader, til de er gyldne.
    Hak dem groft.
    Blend kiks til krummer, og kom kiksekrummer, hakkede mandler, rålakrids og salt i en skål.
    Smelt smørret, og tilsæt det.
    Rør massen godt sammen, og fordel den i en kagering (20 cm i diameter) placeret på et skærebræt med bagepapir.
    Tryk den godt sammen med fingrene.
    Kom kiksebunden i fryseren, mens du laver ganachen.

Hvid chokoladeganache:

  • Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde til kogepunktet, og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Stavblend ganachen, og fordel det meste af den oven på kiksebunden i kageringen.
  • Gem lidt ganache i en skål i køleskabet (til pynt).
    Sæt kagen i fryseren, mens du laver moussen.

Citronmousse:

  • Udblød husblassen i koldt vand.
    Bring citronsaft og sukker til kogepunktet i en lille gryde, og tag gryden af varmen.
    Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme citronsirup.
    Sigt siruppen, og lad den køle af til håndvarm.
    Pisk fløden til let skum i en stor skål.
    Tilsæt skyr, og pisk det forsigtigt sammen med flødeskummet.
    Vend lidt af skummet i den håndvarme citronsirup.
    Vend derefter forsigtigt citronfløden i resten af flødeskummet.
    Kom et tyndt lag citronmousse oven på kagen (i kageringen), og fordel resten af moussen i halvkugle-silikoneforme (gerne forskellige størrelser).
    Kom både kage og halvkugler i fryseren i min. tre timer, gerne natten over.

Samling og pynt:

  • Tag moussekagen ud af formen, og placer de frosne moussebomber ovenpå.
    Lad kagen tø op i køleskabet i min. et par timer.
    Tril resterne af den hvide chokoladeganache til små kugler, og pensl dem med sølvstøv.
    Pensl ligeledes de hvide chokoladeperler med sølvstøvet.
    Pynt kagen med sølvkugler, sølvperler og blomsterblade lige inden servering.

Tip 1: Har du svært ved at få den frosne kage ud af kageringen, så giv ydersiden af ringen en hurtig tur med en crème brûlée-brænder. Så er det let som en leg!

Tip 2: Vil du forenkle kagen, så undlad den hvide chokoladeganache og nøjes med lakridsbund (evt. penslet med et tyndt lag hvid chokolade) og citronmoussebomber… og køb en god hvid chokoladeis, som kan serveres ‘on the side’. 

I’m working on translating this recipe to english. Until then, Google translate is your friend.

Indlægget indeholder affiliatelinks!

Citronmacarons med fine frysetørrede figner

Figenmacarons

I fredags forelskede jeg mig i disse farvefine frysetørrede figner hos Krydderiet i Torvehallerne.

Ud over fignernes farvefest imponerer de både med deres søde smag og knasende konsistens.

Jeg er allerede kæmpe fan og glæder mig sådan til at bruge dem som sundt knas på min morgenyoghurt, pynte kager og desserter med dem og – mest af alt – peppe min lille piges madpakke op med festlige figensnacks frem for kedelige brune Castus-stænger.

I går brugte jeg dem som pynt på små citronmacarons.

Den syrlige citron matcher megagodt med fignernes sødme, og fignerne giver de franske makroner farvespræl på naturlig frem for kunstig vis.

De små citronherligheder skal serveres for søde mennesker i aften, og jeg kan næsten ikke vente!

Håber din søndag bliver fuld af dejlighed!

Figenmacarons

Ingredienser (12 stk)

Makronbunde:

43 g mandler (eller mandelmel)

75 g flormelis

40 g æggehvide

25 g sukker

 

Citronganache:

40 g piskefløde

80 g Amedei Toscano White eller anden hvid chokolade af god kvalitet

cirka 1 tsk citronskal fra øko-citron (smag til!)

 

Frysetørrede figner

 

Makronbunde:

Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.

Hæld flormelis ned til mandelmelet, og blend videre.

Si blandingen.

Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut.

Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.

Vend mandelblandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.)

Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

 

Citronganache:

Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.

Bring fløden i kog, og hæld den over chokoladen.

Vent et øjeblik, og rør rundt – indtil chokoladen er smeltet.

Riv skallen af citronen, og kom den i. (Smag til!)

Fyld ganachen i en sprøjtepose, og sæt den på køl.

Fyld macaronbundene med citronganache, og opbevar dem i køleskabet indtil nydning.

Lige inden servering: pynt med frysetørrede figner (brug lidt ganache til at klistre dem fast.)

Figenmacarons

 

Pistacie-macarons

Macarons med hvid chokolade ganache og pistacienødder

Vidste du, at du kan udskifte mandlerne i macarons med andre nødder?

Hasselnødder, pistacienødder, jordnødder, cashewnødder, valnødder eller en sjette slags.

Kun fantasien og dit nøddelager (!) sætter grænser.

Jeg er pjattet med pistacienødder – derfor faldt valget på dem.

At de, udover deres skønne smag, har den fineste lysegrønne farve er kun ekstra bonus!

Valnødderne og jordnødderne, der ligger i store 1-kilos sække i skabet og føler sig forsømt og fravalgt, får lov næste gang. Hvis ikke til macarons, så til andre lækkerier.

Macarons med hvid chokolade ganache og pistacienødder

Fyldet er lavet af den delikate Amedei Toscano White, frisk øko-fløde, finmalede usaltede pistacienødder og en snert af citron.

Fantastisk kombination. Og lidt farlig.

Helt ærligt og hånden på hjertet: Jeg gad faktisk godt spise macarons hver dag.

Det kommer nok ikke bag på dig.

 

Ingredienser (12 små macarons)

Makronbunde:

20 g mandler (eller mandelmel)

20 g usaltede pistacienødder

75 g flormelis

1 stor æggehvide

25 g sukker

 

Ganache:

20 g usaltede pistacienødder

40 ml fløde

80 g hvid chokolade

Frisk citronsaft

 

Makronbunde:

Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.

Hæld pistacienødder og flormelis ned til mandelmelet, og blend videre.

Si blandingen.

Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut.

Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.

Vend mandel-pistacie-blandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.)

Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

 

Ganache:

Hak chokoladen fint, og hæld det i en skål.

Blend pistacienødderne til fint pistaciemel.

Bring fløde i kog i en gryde, og hæld den over den hakkede chokolade.

Rør rundt, indtil chokoladen er smeltet.

Bland noget af pistaciemelet i – og gem resten til pynt.

Tilsæt lidt citronsaft. (Smag til.)

Sæt ganachen på køl.

Ku’ det friste med en lille citron-makron – eller to?

Citron-makron

Én af mine kære læsere ønskede en opskrift på en citron-makron.

Den får hun her.

Mon ikke, at der er andre citron-elskere derude? Jeg tror det.

Jeg deler i hvert fald kontor med én, som jeg med stor sandsynlighed kommer til at forkæle i morgen.

 

Her kommer to citron-makron-varianter.

Den ene er med to slags ganacher: én med hvid chokolade og hindbær – og én med hvid chokolade og citron:

Citron-makron

Den anden er med lemon curd og samme ganache som før (med hvid chokolade og citron). Ganachen gemmer sig i midten, så det er kun lemon curden, der kan ses:

Citron-makron

Den første er fin for øjet, synes jeg.

Den sidste, derimod, er en himmerigsmundfuld for citron-elskere.

Hvilken frister dig mest?

 

Ingredienser

Makronbunde:

225 g flormelis

130 g mandler (mandelmel)

3 store æggehvider

75 g sukker

1 tsk citronskal (fra økologisk citron)

 

Lemon curd:

35 g smør

80 g sukker

2 økologiske citroner (både saft og skal)

1 pasteuriseret æg

 

Ganache med hvid chokolade og citron:

3 spsk piskefløde

½ tsk citronskal (fra økologisk citron)

80 g hvid chokolade

 

Ganache med hvid chokolade og citron:

Brug samme opskrift og tilsæt til sidst lidt hindbærpuré. (Undlad evt. citronskallen.)

 

Makronbunde:

Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.

Hæld flormelis ned til mandelmelet, og blend videre.

Riv skallen af citronen, hæld den i og blend videre.

Si blandingen i en skål.

Pisk hviderne næsten stive, tilsæt sukker og pisk videre, til de er helt stive.

Hæld mandelblandingen i hviderne – lidt ad gangen.

Pisk forsigtigt imens.

Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og lav små runde cirkler på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad de ubagte bunde tørre i 20 min ved stuetemperatur.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

 

Lemon curd:

Hæld smør, sukker, æg, citronsaft og citronskal i en gryde, og varm det op under omrøring.

Tag det af varmen, når cremen begynder at tykne.

Hæld den på et glas, og stil det i køleskabet indtil brug.

Lemon curd

Ganache med hvid chokolade og lemon (eller hindbær):

Hak chokoladen fint, og hæld den i en lille skål.

Bring fløde og citronskal i kog, og hæld det over den hakkede chokolade.

Vent et kort øjeblik, og rør så rundt i massen, indtil chokoladen er smeltet.

Lad ganachen køle af (gerne i stuetemperatur) og hæld det i en sprøjtepose.

Citron-makron

En lille sky af den spiselige slags

Skykage

Om lidt skal jeg synke ned i et stort biografsæde. Lukke af fra virkelighedens bekymringer. Give mig hen til fiktionens verden. Med min hjerteveninde ved min side. Det bliver en lykkelørdag. En lørdag med gentagelsespotentiale.

Tager et lille stykke sky med til hende. Hun fortjener af alle en bid af himlen.

Skykage

Den lille sky består af en hvid chokolade mud cake med hvid chokoladeganache og økologiske kokoschips. Opskriften føler her:

 

Ingredienser

Hvid chokolade mud cake:

125 g smør

100 g hvid chokolade

250 g sukker

175 g vand

180 g mel

1/2 tsk bagepulver

50-70 g kokos

1 1/2 æg

1/2 tsk vaniljesukker

 

Hvid chokoladeganache:

1/4 liter piskefløde

75 g hvid chokolade

 

Hvid chokolade mud cake:

Smelt smør, chokolade, sukker og vand i en gryde over middel varme.

Rør rundt indtil blandingen er jævn.

Hæld blandingen over i en skål.

Bland mel, bagepulver og vaniljesukker, og hæld det i.

Bland kokos i.

Pisk æg i.

Hæld dejen i en rund form (cirka 20 cm i diameter), og bag kagen ved 130 grader i ca. 1 1/2 time.

Test om kagen er færdig med en strikkepind.

Lad kagen køle af.

 

Hvid chokoladeganache:

Hak chokoladen, og hæld den i en skål.

Bring fløden op til kogepunktet, og hæld den over den hakkede chokolade.

Sæt ganachen på køl (gerne natten over.)

Pisk ganachen til den har en let, cremet konsistens.

 

Pynt kagen med den hvide chokoladeganache og kokoschip.

Hvid chokolade mud cake

(Den hvide chokolade mud cake uden sky-kostume)