Tag-arkiv: mousse

Nytårsdessert: Chokolademoussekage med nutella og hasselnød

Nytårsdessert: chokolademoussekage med nutella og hasselnød

Skal din nytårsdessert være chokoladeforkælet og fuld af fest? Så er disse chokolademoussekager måske noget for dig. Under den lette, cremede mælkechokolademousse gemmer sig fløjlsblød og nutellasød ganache, knasende hasselnødder og fudgy, melfri chokoladekage. Chokolade, hasselnød og salt i festlig og farligt lækker forening. Næsten lidt for farlig… Jeg har lige nu fem kager stående i fryseren, og de overlever umuligt helt frem til nytårsaften. Udrydder Sia og jeg ikke moussekagerne i morgen, gør min mand, har han advaret…

Og ja, selv om jeg ELSKER god kvalitetschokolade, er jeg også håbløst tosset med nutella og alt, hvad det søde nøddesmør har været i nærheden af!

Nytårsdessert: chokolademoussekage med nutella og hasselnød

Chokolademoussekager med nutella, hasselnød og salt

8 moussekager

Ingredienser

Chokoladekager med hasselnød:

  • 100 g Caraïbe 66 % fra Valrhona eller anden mørk chokolade
    50 g smør
    100 g sukker
    2 æg
    30 g hasselnødder (gerne uden skal)

Nutellaganache med salt:

Mælkechokolademousse:

Chokoladesnirkler:

Anden pynt:

Fremgangsmåde

Chokoladekager med hasselnød:

  • Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
    Tag skålen af varmen, og rør sukker i.
    Pisk æggene i – ét ad gangen – med et piskeris.
    Fordel dejen i en kagering/springform (18 cm i diameter) med bagepapir i bunden.
    Hak hasselnødder, og drys dem ud over kagen.
    Bag kagen i ca. 15 min ved 175 grader. (Den må godt føles en smule ubagt.)
    Lad kagen køle af, og sæt den i fryseren.

Nutellaganache med salt:

  • Smelt chokolade og nutella i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Tilsæt salt, og stavblend evt. ganachen.
    Fordel ganachen oven på kagen, og sæt kagen tilbage i fryseren et par timer, gerne natten over.
    Stik små cirkler (4 1/2 cm i diameter) ud af kagen med en rund kageudstikker. (Vær forsigtig, når du ‘lirker’ kagen ud af udstikkeren. Både kage og ganache er dejligt bløde.)
    Stil kagecirklerne tilbage i fryseren, og spis kageresterne.

Mælkechokolademousse:

  • Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring 75 ml piskefløde til kogepunktet, og hæld det over chokoladen – lidt ad gangen – mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
    Pisk de resterende 175 ml fløde til let skum.
    Vend lidt af skummet i chokoladen, og derefter resten – forsigtigt, så du ikke slår for meget luft ud af moussen.
  • Fyld små eklipse-silikoneforme (6 cm i diameter) 2/3 op med mousse, og stik de små kager forsigtigt ned i.
    Sæt de færdige moussekager i fryseren natten over.

Chokoladesnirkler:

  • Smelt og temperer chokoladen.
    Kom den tempererede chokolade i en frysepose og klip 
et lille hul i det ene hjørne.
  • Sprøjt lange stænger ud på et stykke kageplast med beslutsom hånd.
    Rul forsigtigt kageplasten sammen, og kom den i et glas.
    Sæt glasset i køleskabet, til chokoladen har sat sig.

Samling og pynt:

  • Placer moussekagerne på tallerkener, og lad dem tø op i køleskabet.
    Riv lidt mælkechokolade ud over hver kage.
    Pynt med chokoladesnirkler og blomsterblade.

Tip 1: Jo større mængde chokolade du arbejder med, desto nemmere er chokoladetempereringen. Derfor tempererer jeg min. 150 g chokolade, selv om jeg langt fra bruger så meget til snirklerne. Er du snedig, kan du starte med at lave chokoladesnirklerne og bruge al det overskydende chokolade til chokoladekagen.

Tip 2: Har du ikke mod på chokoladetemperering, så drop chokoladesnirklerne og pynt kagerne med noget andet fint i stedet. 

Tip 3: Har du svært ved at skaffe en eklipse-silikoneform, kan du sagtens bruge en halvkugle-silikoneform i stedet. 

Small chocolate mousse cakes with nutella and hazelnut

I’m working on translating this recipe to english. Until then, Google translate is your friend.

Nytårsdessert: chokolademoussekage med nutella og hasselnød

Indlægget indeholder affiliatelinks!

Chokolademousse med peanutbutter

nem peanutbuttermousse

Jeg er pjattet med peanutbutter og elsker at eksperimentere med det fede, salte jordnøddesmør i kager og andre søde sager. For nylig bød jeg på fire peanutbutterfavoritter i ‘Spis og Bo’ i Politiken. I får også lige én af dem her.

En vidunderlig let og luftig mælkechokolademousse med peanutbutter som salt medspiller. Moussen gemmer på små, knasende peanutstykker, der overrasker i hver eneste bid, og toppes med en silkeblød peanutganache som prikken over i’et.

Peanutbuttermoussen er måske ikke den mest julede opskrift, jeg kunne fiske frem fra gemmerne, men den er lidt for lækker til at gå i glemmebogen. Jeg håber, at du har en smadderdejlig december!

Søde julekram Maja

Chokolademousse med peanutbutter

4-6 personer

Ingredienser

Mælkechokolademousse:

  • 150 g mælkechokolade
    50 g peanutbutter, crunchy
    50 ml (mini)mælk
    150 ml piskefløde

Peanutbutterganache:

  •  50 g mælkechokolade
    20 g peanutbutter, creamy
    50 ml piskefløde

Pynt:

  • chokoladeperler
    peanuts
    rød skovsyre

Fremgangsmåde

Mælkechokolademousse:

  • Smelt chokolade og peanutbutter i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring mælk til kogepunktet i en gryde, og hæld det langsomt over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
    Pisk fløde til let skum, og vend lidt af det i chokoladen.
    Vend forsigtigt resten i.
    Fordel moussen i små glas, og lad den sætte sig i køleskabet natten over.

Peanutbutterganache:

  • Smelt chokolade og peanutbutter i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Stavblend evt. ganachen, og lad den køle en smule af.
    Fordel ganachen oven på moussen, og stil den i køleskabet i mindst en time.

Pynt:

  • Pynt med chokoladeperler, peanuts og skovsyreblade lige inden servering.
    Server moussen køleskabskold.

Tip: Om du laver ganachen lige inden servering (og serverer den som lunt modspil til den kolde mousse) eller fordeler den i glassene og lader den sætte sig i køleskabet inden servering, står dig frit for. Begge dele hitter.

Tip 2: Bryder du dig ikke om små stykker peanuts i din mousse, så erstat den crunchy peanutbutter med creamy. Jeg er vild med det – og gemmer også nogle gange bittesmå stykker chokolade i den… Se f.eks. denne chokolademousse med hasselnødder.

Peanut butter chocolate mousse

Serves 4-6

Ingredients

Milk chocolate mousse:

  • 150 g milk chocolate
    50 g crunchy peanut butter
    50 ml milk
    150 ml heavy cream

Peanut butter chocolate ganache:

  • 50 g milk chocolate
    20 g creamy peanut butter
    50 ml heavy cream

Decoration:

  • chocolate pearls
    salted peanuts
    red wood sorrel

Instructions

Milk chocolate mousse:

  • Melt chocolate and peanut butter in a bowl over a pan of simmering water (bain-marie) and remove bowl from heat.
    In a small saucepan, bring milk to a boil and pour over peanut butter chocolate mixture.
    Let sit for 1 minute.
    Using a rubber spatula, slowly stir in a circular motion, starting from the center of the bowl and working out to the sides, until the mixture is smooth.
    In a bowl, beat heavy cream until soft peaks form.
    Gently fold some of the whipped cream into the chocolate.
    Then fold in the remaining whipped cream.
    Divide mousse between small glasses and place in refrigerator overnight to set completely.

Peanut butter chocolate ganache:

  • Melt chocolate and peanut butter in a bowl over a pan of simmering water (bain-marie) and remove bowl from heat.
    In a small saucepan, bring cream to a boil and pour over chocolate.
    Let sit for 1 minute.
    Using a rubber spatula, slowly stir in a circular motion, starting from the center of the bowl and working out to the sides, until the mixture is silky smooth.
    Allow to cool slightly.
    Divide evenly between glasses on top of mousse.
    Put glasses back in refrigerator for at least one hour.

Decoration:

  • Decorate with chocolate peals, peanuts and wood sorrel just before servering.

(Opskriften er udviklet til og bragt i Politiken.)

Christianshavnertærte

Christianshavnertærte à la Lagkagehuset

Ikke særlig sjældent er jeg blevet spurgt om et remake af den jordbærsøde Christianshavnertærte. Den vanvittigt populære kage fra Lagkagehuset, du ved. I fredags fik jeg tid og farede fluks til Nørrebro for at købe en kage, jeg kunne smage.

Hjem igen med munden fuld af kage – og hovedet fuld af idéer. Efter et par timers trylleri stod denne lyserøde sag på mit bord. En Christianshavnertærte med Maja-touch.

Saftig og sej hasselnøddebund fuld af smag – takket være de dejligt ristede hasselnødder. Sødt, cremet jordbærskum smagt til med masser af vaniljekorn og citronsaft og støbt i små eklipseforme. Knap så sødt som i den oprindelige Christianshavnertærte – lige som jeg allerbedst kan lide det! Og endelig: friske bær, stedmoderblomster, skovsyre og minimacarons. Sidstnævnte er mest for øjets skyld og må endelig ikke afholde dig fra at bage kagen.

Resultatet? 6 ud af 6! Både smag og syn slår Lagkagehusets, hvisker jeg lige stille og i al beskedenhed. Og så er den tilmed glutenfri.

Christianshavnertærte à la Lagkagehuset

Kagen svarer til 6-8 kageglade. Max. 2 ifølge mit testpanel…

Christianshavnertærte à la Lagkagehuset

Christianshavnertærte

6-8 personer

Ingredienser

Hasselnøddebund:

  • 200 g hasselnødder
    200 g sukker
    korn af ½ vaniljestang
    1 nip salt
    100 g æggehvider

Jordbærmousse:

  • 2 blade husblas
    70 g jordbær
    20 g sukker
    korn af 1/2 vaniljestang
    saft af 1/2 citron
    130 ml piskefløde

Pynt:

  • friske hindbær
    friske ribs
    lilla stedmoderblomster
    rød skovsyre
    evt. lyserøde minimacarons

Fremgangsmåde

Hasselnøddebund:

  • Rist hasselnødder i 5-10 min ved 200 grader, til de er godt gyldne og får hele huset til at dufte.
    Gnub skallerne af i et rent viskestykke, og lad nødderne køle af.
    Blend halvdelen af hasselnødderne til groft mel, og hak resten meget groft.
    Kom hasselnøddemel og grofthakkede hasselnødder i en skål, og tilsæt sukker, vaniljekorn og salt.
    Bland det hele sammen.
    Tilsæt æggehvider, og pisk dejen sammen – i ca. 1 minut.
    Beklæd bunden af en springform (18 cm i diameter) med bagepapir, og fordel dejen heri.
    Bag bunden i ca. 25 min ved 175 grader, til den er godt gylden.
    Lad den køle helt af.

Jordbærmousse:

  • Udblød husblas i koldt vand.
    Bring jordbær, sukker, vaniljekorn og citronsaft forsigtigt i kog, og lad det simre i ca. 5 min.
    Tag gryden af varmen, vrid husblas fri for vand og rør den ud i den varme jordbærpuré.
    Blend massen, og si kernerne fra.
    Lad puréen køle af til håndvarm.
    Pisk fløden til let skum, og vend forsigtigt den håndvarme jordbærpuré i.
    Fordel moussen i små eklipse-silikoneforme (i to forskellige størrelser), og sæt dem i fryseren i min. 2 timer eller natten over.

Samling og pynt:

  • Placer moussebomberne oven på bunden, og lad dem tø op i køleskabet i 1-2 timer.
    Fordel hindbær, ribs og evt. minimacarons i hullerne.
    Pynt med blomsterblade og server!

Tip: Prøv at gemme store stykker mørk chokolade i hasselnøddebunden (selv om den originale ikke har det.) Det er slet ikke nogen dum idé!

Tip: Har du ikke små eklipseforme i skabet, så brug halvkugleforme eller lign. i stedet! Det skal nok blive drønsmukt uanset!

Strawberry hazelnut cake

Serves 6-8

Ingredients

Flourless hazelnut cake:

  • 200 g well-roasted hazelnuts
    200 g sugar
    seeds of ½ vanilla pod
    1 pinch of salt
    100 g egg whites

Strawberry mousse:

  • 2 sheets of gelatine
    70 g strawberries
    20 g sugar
    seeds of ½ vanilla pod
    juice of ½ lemon
    130 ml heavy cream

Decoration:

  • raspberries
    red currants
    purple pansies
    wood sorrel
    (pink mini macarons)

Instructions

Flourless hazelnut cake:

  • Chop half of the hazelnut coarsely.
    Put the other haft into a blender and pulse until coarsely ground.
    Transfer chopped hazelnuts and hazelnut meal to a bowl.
    Add sugar, vanilla seeds and salt and mix well.
    Add egg whites and beat together for about 1 minute.
    Pour dough into a springform pan (18 cm diameter) lined with parchment paper. Bake for 25 minutes at 175 until golden.
    Let cool completely.

Strawberry mousse:

  • Soak the gelatine in cold water.
    In a saucepan, bring strawberry, sugar, vanilla seeds and lemon juice to a boil and let simmer for 5 minutes.
    Squeeze excess water from the sheets, and stir into the warm strawberry mixture.
    Blend strawberries until smooth and strain through a fine sieve.
    Allow to cool.
    Whip the cream to soft peaks and carefully fold into strawberry purée.
    Pour mousse into small eclipse silicon mould (preferably two difference sizes) and let freeze for at least 2 hours or overnight.

Decoration:

  • Place strawberry mousse bombs on top of hazelnut base and let thaw in the refrigerator for at least 2 hours.
    Decorate with raspberries, red currant, mini macarons and edible flower petals.

Christianshavnertærte à la Lagkagehuset

Rabarbertærte med frangipane og rabarbermousse

rabarbertærte med frangipane og rabarbermousse

Smørsprød mørdej, saftig mandelfrangipane, syrlige rabarberstykker, let og fløjlsblød rabarbermousse, rabarberstøv, rød skovsyre og… Behøver jeg at sige mere? Jeg er plaskforelsket i denne fine forårstærte og har allerede serveret den mange gange. Jeg delte opskriften i ‘Spis og Bo’ i Politiken for nogle uger siden, og jeg er så overvældet over de mange søde kommentarer, skønneste feedback og smukke tærtebilleder, jeg har modtaget efterfølgende. T A K !

Kamma og Ingrid på 13 og 14 lavede bl.a. den fineste version, og hvis I læser med, så kæmpe high five og respekt til jer. I er så seje!!

Og til dig, der sidder og tænker mmmmmm: Skynd dig at bage tærten, inden sommeren gør rabarberstænglerne trætte og træge. Og bliv endelig ved med at ‘tagge’ mig på Instagram. Jeg bliver glad helt ned i maven hver eneste gang, ‘min’ kage dukker op.

Taknemmelighed og kram Maja

Raberbertærte med frangipane

8-10 personer

Ingredienser

Mørdej:

  • 75 g smør, koldt
    150 g hvedemel
    50 g flormelis
    1 knivspids salt
    ½ æg

Frangipane:

  • 100 g rabarber
  • 100 g mandelmel
  • 100 g sukker
  • 100 g smør, blødt
  • 1 æg
  • 2 spsk Amaretto

Rabarbermousse:

  • 2 blade husblas
  • 200 g rabarber
  • korn af 1 vaniljestang
  • 100 g sukker
  • 100 ml piskefløde
  • 100 g græsk yoghurt, 10 %

Pynt:

  • frysetørret rabarberstøv
    rød skovsyre

Fremgangsmåde

Mørdej:

  • Skær smør i små tern, og kom hvedemel, flormelis, salt og smørtern i en blender.
    Blend det hurtigt sammen, og saml dejen med ægget.
    Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og lad den hvile i køleskabet i min. 1 time. Beklæd en tærteform med løs/uden bund (20 cm i diameter) med dejen, og sæt bunden i køleskabet.Smuldr overskydende dej sammen med fingrene – til en slags crumble.
    Fordel crumblen på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag den ved 175°C i ca. 10 min, indtil den er let gylden.
    Lad den køle helt af.

Frangipane:

  • Skær rabarber i små stykker, og fordel dem i tærtebunden.
    Kom mandelmel, sukker, smør, æg og Amaretto i en skål, og pisk det let og luftigt.
    Fordel frangipanen oven på rabarberstykkerne, og jævn overfladen med en ske.
    Bag tærten i ca. 25 min ved 175 grader, indtil den er godt gylden.
    Lad tærten køle helt af.

Rabarbermousse:

  • Udblød husblas i koldt vand.
    Skær rabarber i mindre stykker, og bring rabarberstykker, sukker og vaniljekorn forsigtigt i kog.
    Lad det simre under låg i 5-10 min.
    Sigt massen – uden at presse på rabarberstykkerne – og rør husblassen ud i den varme rabarbersaft.
    Lad den køle af til håndvarm.
    Pisk fløden til let skum.
    Tilsæt græsk yoghurt, og pisk videre.
    Vend forsigtigt den håndvarme rabarbersaft i, og fordel moussen i en silikoneform/kagering (16 cm i diameter) med film i bunden.
    Sæt den i fryseren i min. 2 timer eller natten over.

Samling og pynt:

  • Placer den frosne rabarbermousse oven på tærten, og lad den tø op i køleskabet i min. 2 timer.
    Fordel lidt crumble og skovsyreblade i kanten af tærten, og drys frysetørret rabarberstøv udover.

rabarbertærte med frangipane og rabarbermousse

Min bedste chokolademousse

Chokolademousse med amaretto

Jeg har en kæmpe-kæmpe kærlighed til tunge, intense, snaskede chokoladesager.

En heavy, halvbagt browniebasse er noget af det allerbedste, jeg ved.

Men en skefuld chokolademousse eller syv er ej heller at kimse ad.

Især ikke, hvis den kan prale af den reneste chokoladesmag og den fineste fløjlsbløde og luftige konsistens.

Dét kan denne. Min absolutte favoritchokolademousse.

I (søn)dagens anledning har moussen fået en gavmild sjat mandellikør og er kommet i selskab med store chokoladestykker og syrligsøde sommerbær.

Er du i humør til andet, skal du være så velkommen!

F.eks. kan Amarettoen erstattes af en sjat Bailey, lidt appelsinsaft, lidt hindbærsaft, et nip chili, eller en helt femte ingrediens. Mulighederne er mange, og moussen smager uforskammet godt uanset! 

Pssssst: Da moussen er uden fløde, er chokoladen meget i fokus. Så brug en god én af slagsen. Det kan smages! 

Chokolademousse med amaretto

OPSKRIFT

Antal: 6-8 personer

Chokolademousse:
120 g Caraïbe eller Manjari fra Valrhona
3 past. æggehvider
1 spsk sukker
6 past. æggeblommer
70 g sukker
3 spsk Amaretto (mandellikør)

Pynt:
Mørk chokolade
Ribs
Hindbær
Rød skovsyre

Mørk chokolademousse:
Smelt chokolade i en skål over vandbad, og sæt den til side.
Pisk æggehvider og 1 spsk sukker stive i en anden skål, og sæt den til side.
Pisk æggeblommer og 70 g sukker let og luftigt i en tredje skål.
Kom Amaretto i æggesnapsen, og pisk godt.
Pisk den smeltede chokolade i.
Vend forsigtigt æggehviderne i.
Fordel moussen i små glas/skåle, og sæt dem i køleskabet et par timer eller natten over.

Pynt:
Pynt f.eks. med hindbær, ribs, hakket mørk chokolade og rød skovsyre.

Chokolademousse med amaretto

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Hindbærbombe med karamelglaze

Påskekage hindbærmousse karamelglaze karamel

Påskeferie.

Vi starter dagen langsomt, tøffer rundt i pyjamas og uglet paryk, spiser chokolade i sengen (som altid), synger ‘bjørnen sover’ på repeat, køber os fattige i cafékaffe, overvejer at hænge lamper op, udskyder det igen (vi har jo ferie!), bager masser af kager, spiser masser af kager, får uventede gæster, sover middagslur (Sia og far), ser sørgelige film (og græder lidt), fjoller rundt og griner os ondt i maven, spiller spil og eksperimenterer med mirror glaze til moussekager (mest mig).

Sidstnævnte er en svær kunst at meste.

Men det er sjovt. Og et ret perfekt påskeprojekt.

Under den spejlblanke karamelglaze gemmer sig himmelsk hindbærmousse og karamelliserede peanuts. Sødt, syrligt og salt i samme lille bid. Jeg er solgt.

Påskekage hindbærmousse karamelglaze karamel

6 personer

Chokoladeskal:
100 g Dulcey fra Valrhona

Hindbærmousse:
1 1/2 blade husblas
125 g hindbær
25 g sukker
1-2 tsk citronsaft
125 g piskefløde

Karamelliserede peanuts:
50 g salte peanuts
50 g sukker

Karamelglaze:
2 blade husblas
135 g Dulcey fra Valrhona
110 ml piskefløde
15 g smagsneutal olie

Chokoladeskal:
Smelt chokolade i en skål over vandbad (og temperer den).
Pensl et tyndt lag chokolade i seks silikone-halvkugleforme.
Sæt dem i fryseren, mens du laver moussen.

Hindbærmousse:
Udblød husblas i koldt vand.
Kom hindbær og sukker i en gryde, og bring det i kog.
Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme hindbærpuré.
Si hindbærkernerne fra, og lad massen køle lidt af.
Tilsæt citronsaft.
Pisk fløden let til skum, og vend den forsigtigt i hindbærpuréen.
Fyld chokoladeskallerne næsten op med hindbærmousse, og sæt dem i fryseren, så moussen sætter sig.
Lav karamelliserede peanuts og karamelglaze imens.

Karamelliserede peanuts:
Smelt sukker til karamel i en tykbundet gryde, og rør peanuts i.
Hæld massen ud på et stykke bagepapir, og lad den køle helt af.
Hak den fint.
Fordel lidt peanutknas i bunden af hver bombe, og gem resten til pynt.

Karamelglaze:
Udblød husblas i koldt vand.
Bring fløde til kogepunktet, og tag gryden af varmen.
Vrid husblas fri for vand, og rør den i den varme fløde.
Hæld fløden over den finthakkede chokolade, og rør rundt i midten af skålen, indtil massen er homogen.
Tilsæt olie, og stavblend massen.
Lad glazen køle lidt af, og hæld den over moussekagerne lige inden den sætter sig.
(Hvis glazen er for varm, vil den smelte kagen. Hvis glazen er for kold, vil den begynde at klumpe og ødelægge det spejlblanke look.)
Pynt kanten af kagerne med peanutknas, og server straks.

Tip 1: Jeg sætter chokoladeskaller og mousse i fryseren for at fremskynde processen. Du kan sagtens sætte dem i køleskabet i stedet – så tager de enkelte steps bare bare længere tid. Men sørg for, at chokoladeskallen er halvfrossen, når du hælder glaze udover.

Tip 2: Når du stavblender glazen, så før stavblenderen skråt ned i massen og ret op, før du blender. På den måde undgår du luftbobler.

Tip 3. Jeg sætter en moussekage på en gaffel, hælder godt med glaze ud over, så kagen får et fint lag, og lader resten af glazen dryppe ned i en skål. 

Påskekage hindbærmousse karamelglaze karamel

Indlægget indeholder affiliatelinks. 

Passionsfrugtmoussekage med skyr, lakrids og hvid chokolade

Passionsfrugt moussekage skyr lakrids hvid chokolade

Mit hjerte jubler, for snart skal endnu en kærlighedsfest fejres.

Jeg glæder mig helt ned i tæerne til at dele dagen med dem. Fejre det smukke og helt særlige, de har skabt sammen. Og udtrykke min kærlighed til dem – igennem ord og kager.

På dessertmenuen står 15 forskellige kager, som jeg skal bage, og jeg kommer til at nusse for hver enkelt lille kage.

Én af de 15 bliver denne syrlige solkage.

Den består af en lakrids-blondiebund lavet på Ivorie fra Valrhona og Bülow rålakridspulver, passionsfrugtmousse med skyr, passionsfrugtgelé og endelig usaltede pistacienødder og spiselige blomster.

Brudeparret har testsmagt og givet topkarakterer.

Tip: Kan du ikke få fingre i spiselige, usprøjtede blomster, så pynt f.eks. med friske/frysetørrede bær i stedet.

Passionsfrugt moussekage skyr lakrids hvid chokolade

Ingredienser

Antal: ca. 8 personer

Blondiebund:
100 g smør
100 g Ivoire fra Valrhona eller anden hvid kvalitetschokolade
1 1/2 æg
75 g sukker
1 tsk Bülow rålakridspulver
50 g mel
1 knivspids salt

Passionsfrugtmousse:
200 g passionsfrugtsaft (med kerner) – ca. 10 passionsfrugter
30 g flormelis
korn fra 1 stang vanilje
1-2 spsk frisk citronsaft
3 ark husblas
120 ml piskefløde
120 g skyr

Passionsfrugtgelé:
100 g passionsfrugtsaft (med kerner) – ca. 5 passionsfrugter
15 g flormelis
1 blad husblas

Pynt:
F.eks. usaltede pistacienødder og spiselige blomster

Blondiebund:
Smelt smør og hvid chokolade i en skål over vandbad.
Pisk æg, sukker og lakridspulver sammen, og rør chokoladeblandingen i.
Rør mel og salt i.
Kom dejen i en springform (18 cm i diameter), og bag bunden ved 180 grader i ca. 25 min.
Lad den køle helt af, mens du laver passionsfrugtmoussen.

Passionsfrugtmousse:
Halver passionsfrugterne, kom fyldet (saft og kerner) i en gryde og giv det et lille opkog.
Tag gryden af varmen, og si kernerne fra.
Læg husblas i en skål med koldt vand i ca. 5 min.
Kom passionsfrugtsaft, flormelis, vaniljekorn og citronsaft i gryden, og varm det op over svag varme.
Vrid husblassen fri for vand, og kom den ned i gryden.
Rør rundt, indtil husblassen er opløst. (Det går stærkt.)
Hæld passionsfrugtpuréen i en lille skål, og sæt den i køleskabet et øjeblik.
Pisk så fløden til skum.
Kom skyr ned til flødeskummet, og pisk videre.
Vend den afkølede passionsfrugtpuré i, og fordel moussen oven på blondiebunden.
Sæt kagen på køl et par timer.

Passionsfrugtgelé:
Halver passionsfrugterne, kom fyldet (saft og kerner) i en gryde og giv det et lille opkog.
Tag gryden af varmen, og si kernerne fra.
Kom passionsfrugtsaften tilbage i gryden, og tilsæt flormelis.
Læg husblas i en skål med koldt vand i ca. 5 min, vrid husblassen fri for vand, og kom den ned i gryden.
Rør rundt, indtil husblassen er opløst.
Hæld puréen i en lille skål, og afkøl det lidt.
Fordel det i et tyndt lag oven på passionsfrugtmoussen, og lad det sætte sig en times tid.
Pynt kagen – f.eks. med hakkede pistacienødder og spiselige blomster, og servér for søde gæster!

Passionsfrugt moussekage skyr lakrids hvid chokolade

Passionsfrugt moussekage skyr lakrids hvid chokolade

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Nytårsdessert: Moussekage med mælkechokolade og passionsfrugt

Moussekage med mælkechokolade og passionsfrugt

Tredje nytårsdessert er stjernesmuk og guldglimrende.

Fløjlsblød og knasendesprød.

Den smager sødt af mælkechokolade og har syrlige strejf af passionsfrugt.

Og så er den slet ikke så svær, som den ser ud.

Jeg tror, det er en vinder.

Moussekage med mælkechokolade og passionsfrugt

Tip 1: Lav bund, mousse, sirup og chokoladepynt dagen før, men vent med at komme sirup og chokoladepynt på kagen til lige inden servering.

Tip 2: Tilsæt husblas, hvis du ønsker passionsfrugtgelé frem for -sirup.

Tip 3: Brug en lækker kvalitetsmælkechokolade til mousse og pynt, da chokoladen er en central del af kagen. Jeg bruger Amedei Toscano Brown.

 

INGREDIENSER

Antal: 8 personer

 

Kiksebund:

50 g mælkechokolade

50 g smør

120 g havrekiks (eller digestive)

 

Mælkechokolademousse:

150 g mælkechokolade

225 ml piskefløde

 

Passionsfrugtsirup:

100 g passionsfrugtsaft

75 g sukker

 

Chokoladepynt:

80 g mælkechokolade

1 spsk kakaopulver

Bladguld

 

Kiksebund:

Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.

Knus kiksene – f.eks. i en frysepose med en kagerulle.

Bland kiks, chokolade og smør, og kom det i bunden af en springform (17-18 cm i diameter).

Pres det godt sammen.

Kom bunden i køleskabet, mens du laver moussen.

 

Mælkechokolademousse:

Smelt chokolade i en skål over vandbad.

Pisk fløden til let og luftigt skum, og vend forsigtigt den smeltede chokolade i.

Kom moussen oven på den afkølede kiksebund, og sæt springformen tilbage i køleskabet.

Lad den stå på køl min. 4 timer – gerne natten over.

 

Passionsfrugtsirup:

Halver passionsfrugterne og skrab kødet ud.

Si kernerne fra.

Bring passionsfrugtsaft og sukker i kog  i en gryde, og lad det koge lidt ind.

Lad siruppen køle helt af (i køleskabet), og kom den oven på moussen – men først lige inden servering!

 

Chokoladepynt:

Smelt chokoladen i en skål over vandbad.

Sæt springformen, du har lavet moussekagen i, på hovedet (uden bund) oven på et skærebræt beklædt med bagepapir.

Kom chokolade i springformen og smør den helt ud til kanten, så du får en cirkel af chokolade.

Kom chokoladen i køleskabet, indtil den er størknet, og stik så ønskede figurer ud med kageudstikkere.

Vend forsigtigt chokoladen om (for at få en hel glat overflade), og sæt chokoladecirklen tilbage på køl.

Lige inden servering: Lag chokoladecirklen ud af køleskabet, sigt kakaopulver over den og placer den forsigtigt oven på kagen.

Pistaciekage med jordbær

Pistaciekage med jordbær

Vi har slikket sol ved Sacre Cœur, slentret langs Seinen, kysset under stjernerne, taget lur på det lysegrønne græs ved Louvre, været inde i hver enste pâtisserie, vi gik forbi, og smagt på skønne kager en masse.   

Især ‘Picasso of Pastry’, Pierre Hermé, gjorde kæmpe indtryk på mit kageglade hjerte.

Jeg fik smagt seks af hans delikate kager og otte overdådige macarons.

Yndlingskagen over dem alle var Montebello.

Her er min version af kagen.

Med små justeringer og mere chokolade.

Den består af en chewy pistacie-dacqoise med strejf af salt og citron.

Toppet med fløjlsblød mousse af hvid chokolade (Amedei Toscano White) og pistacienødder.

Pyntet med søde danske jordbær med masser af sommersmag.

Kagekærlighed, når det er allerbedst.

Pistaciekage med jordbær

Jeg har planer om at spise dem med min søde søster i solskinnet. Nu.

Ingredienser (5 kager)

Pistaciebunde:

2 æggehvider

100 g rørsukker

35 g usaltede pistacienødder

35 g saltede pistacienødder

1 tsk citronskal (fra øko-citron)

 

Pistaciemousse:

100 g Amedei Toscano White eller anden hvid kvalitetschokolade

1 1/2 pasteuriserede æggehvider

2 pasteuriserede æggeblommer

2 spsk rørsukker

1/2 tsk citronskal (fra øko-citron)

25 g usaltede pistacienødder

 

Sommersøde danske jordbær

 

Pistaciebunde:

Blend de saltede og usaltede pistacienødder til fint mel, og riv skallen af citronen.

Pisk æggehvider og sukker til marengs, og vend pistaciemel og citronskal i.

Fordel nøddemarengsen i små dessertringe (7,5 cm i diameter), og bag bundene i cirka 20 min ved 175 grader.

Lad dem køle helt af, og løsn forsigtigt bundene med en skarp kniv.

 

Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og stil den til side.

Pisk æggehvider stive, og stil dem til side.

Riv citronen på et meget fint rivejern.

Blend pistacienødderne til meget fint mel.

Pisk æggeblommer, sukker, citronskal og pistaciemel sammen.

Vend forsigtigt den smeltede chokolade i.

Vend forsigtigt de piskede æggehvider i.

Sæt moussen på køl et øjeblik (så den sætter sig lidt), og fordel så en spiseske mousse oven på hver bund.

Pynt med halve jordbær og hakkede pistacienødder.

Opbevar kagerne i køleskabet indtil servering.

Pistaciekage med jordbær

Laber lakridsmousse med hvid chokolade og citron

Lakridsmousse med hvid chokolade og citron

Aftenens dessert!

Hvid chokolademousse med lækker lakridssmag og strejf af citron.

Fuld af smagsspark og smaddersimpel at lave.

Opskriften svarer til fire mand – men i aften kun to (eller tre om man vil – tæller baby?)

Vores søde tænder trængte sådan.

Kombinationen af citron, lakrids og hvid chokolade er set før, men stadig fabelagtig fantastisk.

Pynt moussen med friske hindbær og knas – f.eks. honningristede havregryn med et drys lakrids.

Og spis den i sødt selskab!

 

Ingredienser (2-4 personer)

100 g Amedei Toscano White eller anden hvid kvalitetschokolade

1 1/2 pasteuriserede æggehvider

2 pasteuriserede æggeblommer

2 spsk rørsukker

1 tsk Bülow rålakridspulver

1/2 tsk citronskal (fra øko-citron)

friske hindbær

knas – f.eks. honningristede  havregryn (med et drys lakrids)

 

Hak chokoladen fint, og smelt den i en skål over vandbad.

Pisk æggehvider stive, og stil dem til side.

Pisk æggeblommer, sukker, lakridspulver og citronskal sammen.

Vend den smeltede chokolade i æggesnapsen.

Vend forsigtigt æggehviderne i.

Fordel moussen i portionsglas, og stil dem på køl minimum et par timer.

Pynt med friske hindbær og knas lige inden servering.

Lakridsmousse med hvid chokolade og citron

Hvid chokolademousse med jordbær

Sommerdessert: hvid chokolademousse med jordbær

E n d e l i g kom det.

Foråret.

Den sprudlende sol.

De mange smil.

Jeg nyder hver en solstråle og udnytter enhver mulighed for at glæde søde mennesker med sommerlige chokoladelækkerier.

I går tryllede jeg denne mousse frem.

Den er smaddernem af lave og smager jordbærsødt og sommerskønt.

Jeg drømmer allerede om at nyde den i haven en lun sommeraften efter lækker grill-mad med vennerne.

Drømmer du også om sommer?

Sommerdessert: hvid chokolademousse med jordbær

Ingredienser (2-3 portioner)

En bakke sommersøde jordbær

100 g Amedei Toscano White eller anden hvid chokolade

1 1/2 pasteuriserede æggehvider

2 pasteuriserede æggeblommer

2 spsk sukker

 

Skær et par jordbær i tynde skiver, og fordel dem hele vejen rundt i dine dessertglas.

Smelt chokoladen i en skål over vandbad.

Pisk æggeblommerne lette og luftige sammen med sukkeret, og rør den smeltede chokolade deri.

Pisk æggehviderne stive, og vend dem i.

Fordel moussen i dessertglassene, og sæt den på køl nogle timer.

Server chokolademoussen sammen med friske jordbær.

Hvid chokolademousse med mini-macarons

Valentines day - dessert - hvid chokolade mousse med mini macarons

Der er fristende og farvefin dessert på menuen:

Cremet hvid chokolademousse med mini-macarons.

Ikke på grund af Valentine’s Day.

Eller fødselsdag.

Bare fordi det er en topdejlig torsdag.

Valentines day - dessert - hvid chokolade mousse med mini macarons

Mine mini-macarons er helt og aldeles ment som pynt.

Som et sprødt og syrligt element til den søde cremede mousse.

At tænke: ‘jeg laver da bare mini-macarons som dessert’ er strengt forbudt.

Så skal du i hvert fald lave 10 til hver. Mindst.

Valentines day - dessert - hvid chokolade mousse med mini macarons

Ingredienser

100 g Amedei Toscano White eller anden hvid chokolade

1 1/2 pasteuriserede æggehvider

2 pasteuriserede æggeblommer

2 spsk sukker

 

Smelt chokoladen i en skål over vandbad.

Pisk æggeblommerne lette og luftige sammen med sukkeret, og rør den smeltede chokolade deri.

Pisk æggehviderne stive, og vend dem i.

Fordel moussen i små portionsglas, og stil dem på køl natten over.

Pynt med hjemmelavede mini-macarons. Vælg dine yndlingsmacarons og lav dem i mini-format. (Jeg lavede mine bunde godt 1 cm i diameter.)

Valentines day - dessert - hvid chokolade mousse med mini macarons