Tag-arkiv: nutella

Nutellabrownie med salt

nutellabrownie

Dejligt snasket og ganske uimodståelig brownie med nutellaswirls, fløjlsblød nutellaganache, knasende chokoladeperler og flagesalt. Jeg elsker ALT ved denne brownie og har stadig til gode at møde én, der ikke plager om et stykke mere…

Mon jeg behøver at sige mere…?

Ha’ en vidunderlig aften!

Kærligst Maja

nutellabrownie

nutellabrownie

Nutellabrownie med salt

8-10 personer

Ingredienser

Brownie:

  • 120 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66 % fra Valrhona
    60 g smør
    2 æg
    180 g sukker
    30 g hvedemel
    10 g kakaopulver
    1 nip salt
    100 g nutella

Nutellaganache:

Pynt:

Fremgangsmåde

Brownie:

  • Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
    Pisk æg og sukker let sammen, og vend chokoladeblandingen i.
    Rør mel, kakao og salt i.
    Hæld halvdelen af dejen i en rund form (ca. 18 cm i diameter) med bagepapir i bunden.
    Kom nutella i en frysepose med hul i det ene hjørne, og sprøjt små dutter ned i dejen.
  • Fordel resten af dejen ovenpå.
    Sprøjt små dutter oven på kagen, og kør evt. i tandstik igennem, hvis du ønsker swirl-mønster.
    Bag brownien i ca. 20 min ved 175 grader, og lad den køle af.

Nutellaganache:

  • Smelt chokolade og nutella i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Stavblend evt. ganachen.
  • Lad ganachen sætte sig i køleskabet i et par timer, og smør den ud på den afkølede kage.

Pynt:

  • Pynt med chokoladeperler og flagesalt.

Salted nutella brownie

Working on getting it translated. In the meantime, Google Translate is your friend.

Indlægget indeholder affiliatelinks!

Nytårsdessert: Chokolademoussekage med nutella og hasselnød

Nytårsdessert: chokolademoussekage med nutella og hasselnød

Skal din nytårsdessert være chokoladeforkælet og fuld af fest? Så er disse chokolademoussekager måske noget for dig. Under den lette, cremede mælkechokolademousse gemmer sig fløjlsblød og nutellasød ganache, knasende hasselnødder og fudgy, melfri chokoladekage. Chokolade, hasselnød og salt i festlig og farligt lækker forening. Næsten lidt for farlig… Jeg har lige nu fem kager stående i fryseren, og de overlever umuligt helt frem til nytårsaften. Udrydder Sia og jeg ikke moussekagerne i morgen, gør min mand, har han advaret…

Og ja, selv om jeg ELSKER god kvalitetschokolade, er jeg også håbløst tosset med nutella og alt, hvad det søde nøddesmør har været i nærheden af!

Nytårsdessert: chokolademoussekage med nutella og hasselnød

Chokolademoussekager med nutella, hasselnød og salt

8 moussekager

Ingredienser

Chokoladekager med hasselnød:

  • 100 g Caraïbe 66 % fra Valrhona eller anden mørk chokolade
    50 g smør
    100 g sukker
    2 æg
    30 g hasselnødder (gerne uden skal)

Nutellaganache med salt:

Mælkechokolademousse:

Chokoladesnirkler:

Anden pynt:

Fremgangsmåde

Chokoladekager med hasselnød:

  • Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
    Tag skålen af varmen, og rør sukker i.
    Pisk æggene i – ét ad gangen – med et piskeris.
    Fordel dejen i en kagering/springform (18 cm i diameter) med bagepapir i bunden.
    Hak hasselnødder, og drys dem ud over kagen.
    Bag kagen i ca. 15 min ved 175 grader. (Den må godt føles en smule ubagt.)
    Lad kagen køle af, og sæt den i fryseren.

Nutellaganache med salt:

  • Smelt chokolade og nutella i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Tilsæt salt, og stavblend evt. ganachen.
    Fordel ganachen oven på kagen, og sæt kagen tilbage i fryseren et par timer, gerne natten over.
    Stik små cirkler (4 1/2 cm i diameter) ud af kagen med en rund kageudstikker. (Vær forsigtig, når du ‘lirker’ kagen ud af udstikkeren. Både kage og ganache er dejligt bløde.)
    Stil kagecirklerne tilbage i fryseren, og spis kageresterne.

Mælkechokolademousse:

  • Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring 75 ml piskefløde til kogepunktet, og hæld det over chokoladen – lidt ad gangen – mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
    Pisk de resterende 175 ml fløde til let skum.
    Vend lidt af skummet i chokoladen, og derefter resten – forsigtigt, så du ikke slår for meget luft ud af moussen.
  • Fyld små eklipse-silikoneforme (6 cm i diameter) 2/3 op med mousse, og stik de små kager forsigtigt ned i.
    Sæt de færdige moussekager i fryseren natten over.

Chokoladesnirkler:

  • Smelt og temperer chokoladen.
    Kom den tempererede chokolade i en frysepose og klip 
et lille hul i det ene hjørne.
  • Sprøjt lange stænger ud på et stykke kageplast med beslutsom hånd.
    Rul forsigtigt kageplasten sammen, og kom den i et glas.
    Sæt glasset i køleskabet, til chokoladen har sat sig.

Samling og pynt:

  • Placer moussekagerne på tallerkener, og lad dem tø op i køleskabet.
    Riv lidt mælkechokolade ud over hver kage.
    Pynt med chokoladesnirkler og blomsterblade.

Tip 1: Jo større mængde chokolade du arbejder med, desto nemmere er chokoladetempereringen. Derfor tempererer jeg min. 150 g chokolade, selv om jeg langt fra bruger så meget til snirklerne. Er du snedig, kan du starte med at lave chokoladesnirklerne og bruge al det overskydende chokolade til chokoladekagen.

Tip 2: Har du ikke mod på chokoladetemperering, så drop chokoladesnirklerne og pynt kagerne med noget andet fint i stedet. 

Tip 3: Har du svært ved at skaffe en eklipse-silikoneform, kan du sagtens bruge en halvkugle-silikoneform i stedet. 

Small chocolate mousse cakes with nutella and hazelnut

I’m working on translating this recipe to english. Until then, Google translate is your friend.

Nytårsdessert: chokolademoussekage med nutella og hasselnød

Indlægget indeholder affiliatelinks!

Hjemmelavet Ferrero Rocher

Hjemmelavet Ferrero Rocher

Er jeg mon den eneste, der har en mere eller mindre hemmelig affære med Ferrero Rocher? Jeg elsker de små, nutellasøde hasselnøddebomber og har virkelig svært ved at holde fingrene fra dem, når de ligger og frister i skabet.

Men! Har vi disse hjemmelavede, luksus-Ferrero Rochers i køleskabet, bliver de købte af slagsen straks gemt og glemt. Og vi slås om hver eneste én! De minder meget om originalen: Sprød og knasende mælkechokoladeskal, blød nutellamidte, små vaffelstykker og en ristet hasselnød i midten af herligheden. Jeg rister altid hasselnødderne gavmildt meget for at få masser af hasselnøddesmag frem. Og så gemmer jeg små stykker hjemmelavet isvaffel i nutellamassen for at give kuglerne godt med knas. (Købeisvafler eller hasselnøddevafler dur dog også.)

Gem opskriften til jul, og få en ny favorit på konfektfadet! Eller lav chokoladekuglerne med det vuns, og nyd dem sammen med en ekstragod kop kaffe!

Smaddersød fornøjelse og store knus fra Maja

Hjemmelavet Ferrero Rocher Hjemmelavet Ferrero Rocher

Hjemmelavet Ferrero Rocher

10-12 Ferrero Rocher

Ingredienser

Fyld:

  • 60 g hasselnødder
    150 g nutella
    30 g isvafler (købte eller hjemmelavede)

Chokoladeovertræk:

Fremgangsmåde

Fyld:

  • Rist hasselnødder i 5-10 min ved 200 grader, og gnub skallerne af i et rent viskestykke.
    Lad nødderne køle lidt af.
    Gem 10-12 hele hasselnødder, og hak resten.
    Knus isvaflerne til små stykker, f.eks. med en kagerulle.
    Kom nutella, hakkede hasselnødder og knuste isvafler i en skål, og rør det hele sammen.
    Kom massen i fryseren et øjeblik, så den er nemmere at arbejde med. (Det klistrer en del.)
  • Form små kugler af massen, og gem en hel hasselnød i midten af hver.
    Placer kuglerne på et skærebræt beklædt med bagepapir, og sæt dem tilbage i fryseren, mens du gør chokoladeovertrækket klar.

Chokoladeovertræk:

  • Rist hasselnødder i 5-10 min ved 200 grader, og gnub skallerne af i et rent viskestykke.
    Lad nødderne køle lidt af, og hak dem i små stykker.
    Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og bland hasselnøddestykker i.
    Dyp en iskold kugle i den smeltede chokolade, og fisk den forsigtigt op med en gaffel. (Lad overskydende chokolade dryppe tilbage i skålen.)
    Placer kuglen på et skærebræt beklædt med bagepapir.
    Gentag med resten af kuglerne.
    Opbevar de færdige Ferrero Rochers i køleskabet indtil servering.

Homemade Ferrero Rocher

Serves 10-12

Ingredients

Filling:

  • 150 g nutella
    50 g finely chopped, roasted hazelnuts
    30 g crushed hazelnut wafers/ice cream cones
    10-12 roasted hazelnuts

Chocolate coating:

  • 150 g Jivara 40 %, Valrhona
    30 g finely chopped, roasted hazelnuts

Instructions

Filling:

  • In a bowl, combine nutella, chopped hazelnuts, and crushed wafers/cones and mix well. (It will be sticky).
    Freeze for about 30 minutes.
    Roll mixture into small balls and push a whole hazelnut into the center of each one.
    Place balls on a baking sheet and freeze for 15 minutes.

Filling:

  • While waiting, melt chocolate in a bowl over simmering water (bain-marie).
    Add chopped hazelnuts and stir until combined.
    Dip each small nutella ball into the melted chocolate and place onto a baking sheet. Refrigerate.

(Indlægget indeholder affiliatelinks.)

Hjemmelavet Ferrero Rocher

Hjemmelavet nutella

hjemmelavet nutella

Hjemmelavet nutella er næsten et must på morgenbordet.

I hvert fald her hos os.

Jeg har lavet nøddesmør af mandler, jordnødder, cashewnødder, valnødder og pistacienødder, men intet slår hasselnødder.

Især ikke, når de kommer i chokoldesødt (og saltet) selskab.

Server den hjemmelavede nutella på nybagte boller eller sprøde weekendvafler.

Og prøv også gerne at twiste den med ekstra salt, kanel eller lakrids.

Ha’ en vidunderlig weekend!

(Psssst… ny afstemning i gang!)

hjemmelavet nutella

Hjemmelavet nutella

1 stort glas

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Rist hasselnødder i 5-8 min ved 200 grader, og gnub skallerne af i et rent viskestykke.
    Kom de varme nødder ned i en kraftig blender, og blend dem til nøddesmør.
    (Det tager lidt tid.)
    Smelt chokoladerne i en skål over vandbad, og tilsæt dem. Blend videre et kort øjeblik.
    Smag til med salt.
  • Kom nøddesmørret på glas, og opbevar det i køleskabet indtil nydning.

(Indlægget indeholder affiliatelinks.)

hjemmelavet nutella

Cashewmuffins med nutella

Glutenfrie cashewmuffins med nutella

Jeg er tom for ord, men fuld af lykke.

Mest af alt fordi jeg i dag fik første eksemplar af ‘Lykken er chokolade’ i hænderne.

Det var stort, vidunderligt og uvirkeligt, og bogen er blevet så fin!

Jeg kan slet ikke vente til næste uge, hvor den kommer fra tryk i bunkevis og skal fejres med bobler, balloner og bedste venner!

Imens jeg venter, får I opskriften på de efterspurgte glutenfrie cashewmuffins med nutellamidte.

Jeg tror måske, at disse muffins er de bedste, jeg nogensinde har smagt.

De ligger i hvert fald på en suveræn førsteplads pt.

De er så simple at lave, smager sødt af cashewnødder, har den lækreste saftige konsistens og gemmer på en sød nutellaoverraskelse.

Gid jeg kunne sende smagsprøver ud gennem skærmen til jer alle.

Men hey, kom og få kage til vores bogrelease på Atelier September på tirsdag i stedet!

Glutenfrie cashewmuffins med nutellaGlutenfrie cashewmuffins med nutella

INGREDIENSER

Antal: 8 store muffins (eller 16 små)

4 æg

150 g rørsukker

300 g usaltede cashewnødder

1 knivspids havsalt

8 skefulde nutella

 

Kom nutella i 8 små chokoladeforme (16, hvis du laver minimuffins), og kom dem i fryseren en times tid.

Pisk derefter æg og sukker sammen i en skål.

Blend cashewnødder til fint mel, og rør nøddemelet i dejen.

Rør til slut salt i.

Fyld muffinsforme halvt op med dej, kom en frossen nutellakugle/klump ned i og kom lidt mere dej ovenpå, så nutellaen er dækket og formene næsten fyldt op.

Bag kagerne i ca. 25 min. ved 175 grader. (Lidt mindre, hvis du bager minimuffins.)

Lad dem køle lidt af, og nyyyyd!

Tip: Hvis du ikke er nutellatosset, så kom store stykker mørk chokolade i dejen i stedet!

Hjemmelavede Ferrero Rocher

Hjemmelavede Ferrero Rocher

Disse små hasselnøddeherligheder er sand smagsløgsforkælelse og perfekte som sød del af søndagsmenuen.

De minder meget om de italienske Ferrero Rocher, men slår dem i smag og er virkelig svære at modstå!

De små kærlighedskugler gemmer på blød hasselnøddecreme fra Amedei, sød mælkechokolade og ristede, smagfulde øko-hasselnødder fra Social Food.

Psst! Prøv også at spise dem halvfrosne fra fryseren. Haps!

Hjemmelavede Ferrero Rocher

INGREDIENSER

Antal: 10 Ferrero Rocher

200 g hasselnøddecreme/Nutella

60 g hasselnødder

100 g mælkechokolade

 

Rist hasselnødderne kort i ovnen, og gnid skallerne af (i et viskestykke).

Læg 10 hasselnødder til side, og hak resten fint.

Kom hasselnøddecreme/Nutella i en chokoladeform med 20 små halvkugler, og placer en hel hasselnød i halvdelen af dem.

Sæt formen i fryseren natten over.

Tag formen ud, og saml halvkuglerne til kugler med lidt hasselnøddecreme/Nutella.

Overtræk dem straks med smeltet, tempereret chokolade (gør det hurtigt, da kuglerne ellers vil smelte.), og rul dem i finthakkede hasselnødder.

Opbevar dem køligt eller i fryseren – hvis du ligesom mig er fan af de halvfrosne!

Julechokohasselnøddesmør

julenutella julenøddesmør

Eller Nutella med julesmag, om man vil.

Det er smadderenkelt at lave, men supersvært at holde fingrene fra.

Ristede afskallede hasselnødder, mælkchokolade og et stejf kanel, og that’s it.

Jeg spiser det allerhelst direkte fra glasset med en ske.

Men det smager også vidunderligt på nybagte boller, mellem to kiks og sammen med vaniljeis.

Smadderglædelig 1. december, søde læsere! Og tusind tak for jeres idéer/forslag til julelækkerier.

Der kommer masser af slagen på bloggen resten af måneden!

julenutella julenøddesmør

Ingredienser

120 g hasselnødder

80 g Amedei Toscano Brown eller anden lækker mælkechokolade

1 tsk kanel

 

Rist hasselnødderne i ovnen i cirka 5 min ved 200 grader.

Fjern så skallerne ved at gnubbe nødderne i et viskestykke.

Kom nødderne i en kraftig stavblender (som Bamix), og blend dem til smør. (Det kan tage lidt tid).

Smelt chokoladen i en skål over vand, og bland chokolade og nøddesmør.

Smag til med kanel.

Spis lidt lunt, og kom resten i et lille glas.

Opbevar det køligt.

Hjemmelavet choko-karamel-smørepålæg

Toscano Brown smørepålæg

Havregrøds-kiks med hjemmelavet choko-karamel-smørepålæg er min nye favoritsnack.

Smørepålægget er lavet på mælkechokoladen Amedei Toscano Brown og har en skøn smag af mælkechokolade og strejf af karamel.

Jeg er tosset med den søde smag – men foretrækker du en mere kakaokraftig smag, så udskift mælkechokoladen med mørk. Og tilsæt evt. lidt kakao.

Jeg kan ikke vælge – så jeg laver én af hver :)

Toscano Brown smørepålæg

Toscano Brown smørepålæg

Må du få en herlig helligdag!

 

Ingredienser

Choko-karamel-smørepålæg

100 g smør

100 g hasselnødder

2 spsk honning

100 g Toscano Brown (eller anden mælkechokolade af god kvalitet)

 

Rist hasselnødderne på en pande eller i ovnen, og pil skallerne af.

Blend dem i nogle minutter – indtil de bliver til ‘nøddesmør’.

Pisk smør og honning sammen.

Bland nøddesmørret i massen.

Smelt chokoladen, og hæld den i.

Fyld massen i glas, og sæt den på køl.

 

Havregrøds-kiks:

Lav en portion havregrød (eller brug en rest fra din morgenmad.)

Smør havregrøden ud i et meget tyndt lag på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag den i ovnen i 30-35 minutter ved 160 grader – til den er helt tør og sprød.

Lad den køle af, og bræk den i store flager.

Nutella-nydelse

Hjemmelavet Nutella

Min kæreste er hovedpineramt. Den stakkel. Årsagen er stadig uvis. Men medlidenhed og forkælelse fortjener han. I meterlange baner.

Min forkælelseslyst udmøntede sig i hjemmelavet nutella. I skulle have set hans begejstring. Det var helt herligt.

Har du lyst til at forkæle din kære med hjemmelavet chokonøddepålæg? Så følg opskriften nedenunder.

Det er såre simpelt og slår færdigkøbt Nutella både i smag og i sundhed.

 

Ingredienser

100 g smør

100 g hasselnødder

2 spsk honning

100 g lys chokolade

 

Pil skallerne af hasselnødderne, og blend dem – til de bliver til ‘nøddesmør’.

Pisk smør og honning sammen.

Bland nøddesmørret i massen.

Smelt chokoladen, og hæld den i.

Fyld nutellaen i glas, og sæt det på køl.

 

Tip: prøv også med mørk chokolade (frem for lys) – eller cashewnødder (frem for hasselnødder).

Hjemmelavet Nutella